new age

så er det tid til at prøve noget nyt.


i know the nervous walking

Snart

8 dage til Raveonettes
11 dage til 2. elevfest
18 dage til min fødselsdag

.. Og så kommer julen, nytår, og januar måned, hvor jeg er blevet inviteret til Joan as police woman koncert <3 Ja, jeg glæder mig fanme.

I know the nervous walking

Kom, spørg mig om vi skal dele et par minder, vi aldrig glemmer?

22 tracks

Må til at blogge lidt oftere igen, har for meget i hovedet. Men vil gerne lige dele en side jeg er ret glad for, ved navn 22 tracks. Der er tit nyt musik fra kunstnere jeg er ret glade for, men som jeg ikke helt var updated omkring.

22 Tracks

update.

Yes, jeg er syndig. Har downloaded 500 days of summer. Jeg er godt nok ikke færdig, men har vist mærket den som noget af det sødeste. awwww..

Så den kan jeg sidde og kigge lidt på, nu jeg har lagt mig syg. Suk, feber. Udover det, kan jeg også kigge på Animal Collectives nye musikvideo, til et af de bedste nyere numre. Og uden tvivl bedste video til merriweather post pavillion.

Jep, jeg skal nok nå at glemme at jeg går glip af múm koncerten i aften..

Indiefilm til mit blødende indiehjerte <3

Jeg læste noget før på året en artikel på soundvenue om spændende film der ville udkomme i løbet af året. Den eneste jeg endte med at kunne huske titlen på var where the wild things are, men en anden trailer gjorde også stort indtryk, og nu har jeg endelig fundet ud af hvad navnet på filmen var - 500 days of summer. D. 13. november bliver det tid til at blive girly igen, som den rammer biograferne. I mellemtiden må jeg nøjes med at dyrke Zooey Deschannel, åh.

500 Days of Summer

Og det bliver jo ikke mindre lækkert af at den ene hovedperson hører the smiths, ha ha ha. To die by your side is such a heavenly way to die.

Groovy, baby

Det her nummer minder mig en del om factory girl, så det er ikke helt skidt. EN DAG vil jeg lære fransk.

Morten

Possibility

So tell me when you hear my heart stop,
You’re the only who knows
Tell me when you hear my silence
There’s a possibility
I wouldn’t know

Iceage

Crazy, boy. Jeg kan ret godt lide det her punkband - Iceage, hedder de. Det er dem der ses foroven, google dem.

Udover det var jeg inde og se Jay Reatard den anden aften, mere præcist i mandags. Jeg fik taget nogle elendige billeder, men også en fantastisk sjov aften sammen med Mads og Morten. En skam at vi troede, at vi blev nød til at gå før tid.

I aften er det elevfest, og jeg ligger syg med feber. Så jeg tror jeg lige, at jeg snupper mig en lur inden forfest, fest og afterparty.

hakan

Nogle tager gode billeder, (visse) andre gør ikke. Jeg vil være en af de gode, ih.

Post Secret.

En at fortælle til.

Han er nu malet blå.

Jeg var til foredrag med Jørgen Leth igår, så kulturel er jeg. Jeg var der nede med Mads, og da vi begge gik ud efter et foredrag der blev trukket ud med godt en ekstra halvanden time, blev vi vidst nok begge hurtigt enige om at det havde været en god dag.
Too bad at den lille fanboy glemte signer bøger til signering, suk.

Jeg elsker ham, og jeg har på fornemmelsen at jeg nok også ender med at blive noget gladere for Bud Powell gennem den næste tid.

Fem benspænd

Jeg ønsker mig de fem hjulspænd!

Som et spøgelse der svæver på vandet.

Jeg dirrer af inspiration og gode idéer, ah. Nu skal jeg bare lige være færdig med skole, så tager vi den derefter.

- Og dårlig humor.

Som et spøgelse der svæver på vandet <3

embryonic

Jeg er stadig noget muggen over ikke at kunne have set dem her i dk, efter at have hørt det nye album. Det er godt.

Nå ja, det er flaming lips jeg snakker om.

I'd rather dance with you.

Jeg synes man ser rigtig meget. Man læser rigtig meget, hører alt for meget om tips til hvad der er godt for en, hvad der kan være vigtigt at gøre mens man har mulighed for det - Hvis vi endelig skal stemple hinandens liv til en standard hvor vi har brug for alt muligt, kan vi så ikke bare stemple med "gør hvad du brænder for-mærket"?

Hvem.

Jeg spilder min tid med at tænke på dig. Jeg kunne lave alt muligt andet, være sammen med mennesker der virkelig vil mig.

Knækkede ben

Jeg samler på minder, det er lige før jeg kunne leve på det.

Er det plan b, når jeg ender på pensionat?

jeg vil gerne fortælle om solnedgangen

Stræber.

"Jeg har fribilletter til fernisering og releasefester, med fede folk der lever det liv jeg stiler efter."

I like.

Billedet passer på ingen måde ind med teksten, mette er bare cool her, as always.

Ubestemt tid

Vi hælder stilhed i morgenkaffen
og tæller fingre i solen
der drypper igennem gardinerne
og vi opdager
at vinteren bare var en dårlig drøm
vi først er vågnet fra nu
og du siger noget
med dine regnbuehinder
og jeg presser mit svar
mod din hals med mine læber
og vi udsætter dagen
på ubestemt tid

Månen

Månen har aldrig været så stor som i aften.

Jeg savner kulden i københavn, stemningen til vinter. Før i tiden så jeg det hele som opreklameret, men nu er det noget andet.

Jeg er så naiv - eller betaget, at jeg vil sige, ingen ser københavn, som jeg gør.

Han troede det hele var en drøm.

Nu jeg endelig er hjemme, fri på ferie, sker der bare endnu mere i mit hoved, end der gør rundt om mig på UHE..

nr. 2

ting nr. 2 forsvandt linket til...

Grøn cardigan

"alt bliver lidt federe når man prøver at undgå det. F.eks. har jeg taget en grøn cardigan på nu. Det plejer jeg at undgå."

Jeg vil gerne vise to ting;

nr. 1 - sejt.

Vask det tøj forhelvede.

Jeg har sgu savnet fuck buttons. Udover det står mit liv sådan her til; Jeg er i en periode hvor jeg ikke kan tage mig sammen til at vaske tøj, jeg er blevet noget mere hellig hvad angår at spise kød, jeg er faldet ned i et sort hul hvad angår kreativitet og jeg kan ikke lade være med at SPISE te.......... Weirdo.

Provo

Jeg er en smule provokeret og provokerende lige nu. Jeg fristes lidt til at skrive et indlæg om, hvad jeg tænker om en som dig. Men mon ikke godt du selv kan se det. (At det er dig det er om).

Here comes the sun.

Selvom det har været skønt på UHE, har jeg lidt længdes efter at komme hjem, nu jeg var her. tror nu snart jeg tager mig en lur, men et par ting jeg vil faktisk gerne have ud nu.

Jeg ville gerne leve i december 08, eller hvad det nu var sidste år. Udover det ville jeg ønske jeg kunne sige at jeg ikke gad snakke med dig, nu du er sådan der, men det ville vidst være en stor fed løgn.

Jeg glæder mig til at tage billeder igen igen igen. Og nu er alle problemer atter glemt, sunshine and rain at once.

Igår aftes

Jeg blev ret overrasket igår aftes da i kom: Og det er vist hvad jeg vil sige om det. Den del af verden kendte jeg ikke, og i bund og grund gør jeg vel heller ikke endnu.

Smukke.

Ungdomspassioner og mangel på overskud.

Jeg elsker mine ører for at nyde kings of convenience og deres nye album. Jeg elsker at jeg kender Andy Warhol i 5. led, og at Aros har købt tre af af hans billeder. Udover det kan jeg sgu meget godt lide... Alt muligt andet.

Lige pt. er jeg ret så glad. :)

You dont meet nice girls in coffee shops

Wow.

Road to closure for life, og alle de andre gamle jokes.

Jeg har savnet at lave mixtapes, og nu hvor jeg ligger syg, kom tiden til det lidt af sig selv. Nu savner jeg så bare at give det til nogen.

Ava Adore - Smashing Pumpkins
Ever Fallen in Love - Buzzcocks
Plastic Passion - The Cure
Passover - Joy Division
Smashing Time - Television Personalities
Two-Headed Boy - Neutral Milk Hotel
Bones - Radiohead
Twist and Shout - Beatles
New York Telephone Conversation - Lou Reed
Rock 'n' Roll Suicide - David Bowie
Some Girls Are Bigger Than Others - The Smiths

Jaaaaja, det er de store navne jeg har gang i.

måske er det alt for meget for mig

Kaos i mit ansigt. Der sker alt for meget, men jeg har det for skod til at overskue det - Mit hoved er lavet af grød, midt i min tilværelses klimaks.

Mikkel Fossmo

Der burde være flere som Mikkel Fossmo, sådan en mere eller mindre anonym digter jeg lidt har taget huld på og prøver at sprede budskabet om. Det går så godt, at jeg nu har lånt hans debut, Vækstlaget af Mads, der selv har købt hans to udgivelser. Han er dejlig inspirerende, og det er pisseunderholdende. Og det er mere end rigeligt til mig :)

Spread the word, Mikkel fossmo. Not.

Åh

Sur røv siger jeg bare. Det der med rigtige venner er sgu svært at finde ud af. Gad vide om jeg selv er en.

it makes me feel like Im a man, when I put a spike into my vein

Gad vide hvad jeg har rodet mig ud i. Og dig for den sags skyld.

Jeg føler lidt at de fleste af mine handlinger for tiden har ret store konsekvenser.... Love it.

Digt

Jeg er blevet ret sej til det der med at digte, men stadig for tøset til at vise det frem.. I hvert fald andre steder, end den også tøsede poesi klub. Bestående af tre mennesker. Sådan kan jeg godt lide det. Det er en sjov måde at lære hinanden at kende på.

Intimt.

You just keep me hanging on

Jeg ville gerne lave en vildt sarkastisk scene til Lou Reeds "Perfect Day".En dag finder jeg på en film. Optager den. Laver en scene. Til ære for perfect day. Og den der morgen. til ære for mit eget fucking ego.

Men først skal jeg lige dj'e og finde et sted at udstille provo-kunst.

Interne jokes (nu kører bloggeriet pludselig)

Does the body rule the mind, or does the mind rule the body?

The smiths, ah. Det er sådan noget der kører mig så langt ud, at jeg tænker: Blev man ikke lige født lidt for sent?

Nyt ønske nr. 1; at se The Smiths live.

jeg ville rigtig gerne bruge den her blog noget oftere. Til hvad ved jeg bare ikke lige..

Jeg elsker dig, Charles.

there's a bluebird in my heart that
wants to get out
but I'm too tough for him,
I say, stay in there, I'm not going
to let anybody see
you.

there's a bluebird in my heart that
wants to get out
but I pur whiskey on him and inhale
cigarette smoke
and the whores and the bartenders
and the grocery clerks
never know that
he's
in there.
there's a bluebird in my heart that
wants to get out
but I'm too tough for him,
I say,
stay down, do you want to mess
me up?
you want to screw up the
works?
you want to blow my book sales in
Europe?

there's a bluebird in my heart that
wants to get out
but I'm too clever, I only let him out
at night sometimes
when everybody's asleep.
I say, I know that you're there,
so don't be
sad.
then I put him back,
but he's singing a little
in there, I haven't quite let him
die
and we sleep together like
that
with our
secret pact
and it's nice enough to
make a man
weep, but I don't
weep, do
you?

The word is on the street, that the fire in your heart is out.

Jeg kan slet ikke overskue at skulle tilbage til efterskolen lige nu. Ikke fordi jeg ikke gider. Jeg ooooorker det bare ikke. Jeg tror jeg tager mig en lille lur, og tager en lytter til det nummer sabrina lige har introduceret mig for igen. Repeat, repeat, repeat.




Bedre end originalen, ikke?

Jeg drømte

Jeg har købt Dogville og Mikkel Fossmos "Muldvarp og pelikan", det kan jeg godt lide. Og mine nye shorts.

Og alt det andet lort jeg elsker.

Og en drengs kys.

Der sker så meget

Der sker så meget, siger jeg dig, jer, en eller anden - eller nok mere til mig selv. Det hele sker omkring mig, eller i hvert fald det meste. Jeg kan jo også sagtens mærke der sker noget i mig. Noget.

Alt fylder, og nok mest af alt. Ja. Jeg ved det ikke. Meget fylder, og som jeg skriver det her er jeg faktisk meget glad. Jeg har weekend i blodet og Sabrina i hovedet lige nu, ikke dårligt. En lille ting der fylder meget er at jeg af en eller anden grund ikke kan poste billeder på skolen. Og mine billeder til Gaffa Photo Shot er lidt for store, godt lavet. Hvordan komprimerer man dem lige mindre?

I dag er det fredag, god dag. Og jeg ved at jeg ikke bliver på skolen, men tager med ned i byen sammen med så mange andre. Og drikker. Eller de drikker. Jeg vil bare have fulde billeder. Så tager jeg hjem i nat og sover dagen ud, får hvad jeg mangler, og smutter til århus igen. Ser Dúné kl. 13, ser Dúné kl.20. Jeg kan faktisk vældig godt lide deres nye album lige nu. Ikke dårligt, selvom jeg synes jeg har oplevet meget bedre musik på det sidste. For tiden er jeg ret glad for at have opdaget The Antlers, Wild Beasts, The XX, Moderat, også bare Arctic Monkeys og Mews nye album. I like. Som sidste weekend med Mikael Simpson, Band Ane, Kiss x3, og alt det andet. Så nu ser jeg bare frem. Især November bliver en god måned;

Dúné 5 sep., 6. November
Horrors 8. november
Troels Abrahamsen eller Efterklang 13. November?
Mew 27. November

Og ovenpå en lækker teateroplevelse med Populær musik fra Vittula, synes jeg faktisk der sker meget. Kulturelt.

MySpace Playlist at MixPod.com

Lucy

Som jeg lå der i græsset var der ikke meget omkring mig. Ikke mere end alt, men det er vel også.. Rigeligt. Græs, træer, mennesker. Både tæt på og længere væk. Men tættest var dog himmelen – himmelen og mine drømme. Det var der jeg var. Dét mener jeg. Jeg var i mine drømme. Der var jeg.

Mine drømme talte til mig, de sagde lige hvad jeg ville høre. Og de sagde det varsomt. De nærmest hviskede det. Med vinden. En drømmende hvisken, lige dét der lå op at pusten. Det var rigtig nok.

For drømme er virkelige. De lever jo.

Derfor levede jeg oppe i himlen. Lige dér. Mellem skyerne. De to du ser når du kigger op. De to skyer der ligner en. For det er det de er. Og de er virkelige. Virkelige drømme.

Jeg var for længe blevet træt af jord, mad og mennesker – ”medmennesker”. Jeg indrømmer gerne, jeg søger. Jeg leder. Jeg vil have mere. Jeg stræber – ”derfor er jeg”. Sådan er jeg, det siger jeg dig. I klangen af klichéens uskyld.

For der var du der. Deroppe. Det må være det jeg svarer, når i spørger. Spørger hvorfor jeg forlod jer. Spørger hvorfor jeg ikke kommer ind. Fordi jeg er ved hende. Og nu, for at du ikke tror jeg modsiger mig selv, så er hun mere end menneske. Mere end dig. Jer alle. Alt. Og lidt til. Hun er mit smil. Det frodigste smil, det der giver fugt på læberne. Det der fik vore læber til at glide fra hinanden. Der var så fugtigt. Der ér så fugtigt. Der hvor i er.

Derfor lever jeg her – over jer. Og jeg spørger da også mig selv til tider, ”hvorfor kommer i ikke her op?”. Jeg spørger dog også blot, for igen at modsige mig selv med grådighed: ”Lucy er min”.

”Jeg forstår det jo ikke”, siger du til dig selv. Men det gør du da. Menneske. Det er kun humant, jo humant, BLOT humant. Du vil også, ligesom jeg bare have. Have et eller andet. Og lige dét er ikke grådighed. Medmindre du stiller det op som nogle nu gør. Mennesket er grådigt.

Nej. Mennesket vil bare have. For mennesket har brug for. Det er undskyldt. Jeg er undskyldt. Det sagde hun. Det siger jeg nu. Bare for at.

Ja, konstatere.

For det er vel det i gør, dernede. Hvor jeg var. Der. Når i konstaterer og klapper jer selv på skuldrene, og føler at i er i himmelen. Er himmelen. Føler i. Vi. Ligesom jeg og Lucy.

Undskyld, jeg mener Lucy og jeg.

Så jeg håber at i vil forstå, eller bare tænke. Tænke når i kalder mig overlegen og arrogant. Tænke før og efter. Før og efter jeg er væk. I kalder mig væk. Jeg har det bare godt. Jeg har det bare bedre. Heroppe. Her hvor alle BURDE være. Men det er i ikke, heldigvis. Jer.

Jeg håber i vil forstå. Jeg håber det går op for jer at jeg ved hvad jeg tror. Ved at jeg tror, tror at jeg ved. Jeg håber at i ved, at jeg håber i vil tro det samme. Og ende med at vide.

Jeg håber snart du stopper med at skrige: ”Lucy lever ikke i himmelen”.

Underligt

Det er sgu underligt, det der liv. Det er der altid, men det er så sjældent at man rigtig lever. Jeg ved ikke helt om jeg lever uden dig. Gør du?

Lever jeg så nu? Det er lidt forvirrende lige nu. Og jeg tør ikke engang kigge på min mobil. Intetsigende indlæg, i skulle bare vide hvor kreativ jeg føler mig for tiden.

prøver

lige at skrive om det hele. Det prøver jeg.

Idag er min første hjemmeweekend efter UHE, min pause. Eller hvad man nu burde kalde et. Unge hjem er uden tvivl rigtig lækkert, men det var rart at komme væk. Jeg endte med at tage hjem et par timer, for at tage til århus igen og se Moderat med Frederik. En ret syret oplevelse. Heldigvis kan jeg kun huske den gode del - en fantastisk koncert. Til gengæld er min mobil væk, nu jeg har mest brug for den. Jeg må hellere være lidt ærlig overfor mig selv; jeg har dybe abstinenser efter at skrive med Sabrina. "I det mindste" så jeg hende igår, og selvom dét nok ikke lyder af noget, så var det stort. Jeg fik klart bare slået fast igen hvor central en rolle hun både har i mig, men også i mit liv.

Så. Nu står jeg så her - igen. Jeg skal tilbage til UHE i aften, og selvom jeg faktisk har glædet mig til det siden torsdag, så er der noget jeg hellere vil lige nu.

Livet bliver ikke meget bedre, det toppede igår.

trip

jeg kan ikke holde trip med det her længere, der sker for meget. Det er skideforvirrende, for jeg ved godt at jeg lever her, det er her jeg er. Men det føles ikke sådan - nærmere føles det faktisk som at jeg ikke er det. En del af mig er stadig derhjemme, og det hverken skal eller må give slip. Patetisk lyder det sgu, men jeg føler mig splittet i to; hvor hører jeg til?

Hvad er hjem?

Jeg vil nu alligevel prøve at indhente lidt. Der er for meget i mit hoved, og for lidt i ved, du ved. Elskede hjem.

burde man skrive videre eller slippe det der?

At spilde sin tid

Bølgerne. Bølgerne brød hinanden ned, ligesom altid. Bølgerne brød hinanden ned, som om det var – det var den evige kamp om at nå kysten, at kysse stenen og slikke klitten, for derefter at trække sig tilbage, føle sig småsølle (og teenagepinlig?) For at falde ned til slap, og højst spjætte når næste bølge sprang på moder jord. Bølgerne trak sig tilbage. Èn efter én. Eller hvor mange det nu var muligt for at komme til ad gangen.

Det kunne være hvilken som helst dag. Det var det vel også. Eller. Det ved jeg sgu da ikke. Jeg skriver stadig. Som om jeg ved hvad det handler om. Som om at du gør.

Han levede i en lejlighed, ligesom en, to, tre andre. Hvem? Hovedpersonen. Han lever, jeg mener – han ånder i sin by, i sit hjem og i ”sin kvinde”. Han stønner ved tanken om selv at bestemme. Manden vil være fri. Nu ved du snart hvad det handler om. Det tog ikke særlig lang tid. Og så svært var det heller ikke. Og pludselig blev han jeg-person.

Jeg gik ned ad gaden, vejen, ved siden af de mange mennesker og kun fremad. Længe, lige ud. Længe, lige ud. Jeg havde intet at bruge min tid på. Eller hvad man nu kaldet det. At spilde sin tid. Derfor skete det. At jeg nåede ned til enden ad det helvede, den vej, det liv. Jeg tændte for lyset, med nøglen, ved springvandet. Dér gik det op for mig at det var mørkt – før. For enden ad vejen, i og efter helvede, før livet. Vandet sprang mig i øjnene, og ja, jeg blev blændet. Lige dét er ikke svært at forstå. Lyset blev reflekteret på vandets overflade og i det. I dine tanker undrede du dig nok stadig; ”en tom metafor?”. Det tænkte jeg også. Sarkastisk var det, også i det sekund hvor vandet gik, og jeg sprang ud i livet. Lyset var der stadig.

atypisk træt

Please could you stop the noise, I'm trying to get some rest
From all the unborn chicken voices in my head

Jeg er træt. Men på en helt ny måde. Og det går ikke væk. Jeg kan ikke få lov, hverken af dig, det, jer eller mig selv.

Weeds

Jeg elsker Weeds, eller.. Især Weeds. Jeg elsker serier, men mest af alt elsker jeg Weeds - for tiden.

Jeg elsker
at smile over ingenting.
at grine over ingenting.
at græde over ingenting.
for serier er virkelig ingenting.
og dog. Det siger mig en del.




alt det der ingenting

The Holy Mountain

Fuck hvor vil jeg gerne se den film.
- Anybody, filmaften?

Det grimmeste

Danmarks grimmeste festival var alt hele tiden. Det var for meget. Det var hverken godt eller skidt. i hvert fald er kan det ikke sættes op sådan. De fire dage havde alt. Det kan man jo ikke skrive om. Der skete så meget.

Alt sagde jeg.

to <3 or not to <3 michael cera

Mine tømmermænd og selvmedlidenhed har taget over, så ingen update lige nu, Til gengæld vil jeg ret gerne se den her film og have mine billeder fra festivalen igen.

paper heart

Planer og drømme om en nær fremtid

Jeg glæder mig til at fotografere. Og danse.

Og så håber jeg der er keine press.

danmarks grimmeste festival;

Torsdag

19.00-19.45 Beta satan

Fredag

17.00-17.45 Vincent van Gogo

19.00-19.45 The Broken Beats

21.00-21.45 Analogik

20.00-20.45 Vinnie who

01.00-02.00 Troels Abrahamsen

Lørdag

14.00-14.45 Ibrahim electric

9.00-19.45 Bli glad

22.00-22.45 Maria Timm

23.00-23.45 Balstyrko

00.00-00.45 Lucy love

01.00-02.00 The Wongboys

Om jeg kan lide det eller ej

Jeg sidder med min stresskugle og mit moodyface og prøver på at falde lidt ned. Ikke fordi min dag har været sindsoprivende. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg brugt pænt meget tid på at have ondt af mig selv (men det er fanme også iorden i min situation!). Nå, det gider jeg nu ikke hænge mig i.

Imorgen er det sommer, og selvom A påstår at vejret skulle blive direkte stormfuldt, ja... Så synes jeg nu stadig der er sommer i luften. Eller i hvert fald i stemningen. Imorgen er dagen hvor jeg får mit andet armbånd med skriften "Danmarks grimmeste festival", en ting der lige minder mig om at det er et år siden, et år hvor der er sket en del.

Til start, eller nok mere godt igang med året. Da jeg var godt igang med 2009 følte jeg stadig ikke det kunne leve op til 08. Men efter at oplevelserne kom til mig, er jeg klart blevet opmærksom på, hvor meget mere i år betyder for mig, ved hjælp fra Pop Revo, Spot, fantastiske venner, snart og forhåbenligt UGH (euwi, changes) og ikke mindst Sabrina - Et af de mennesker, eller dét menneske jeg ved, at jeg vil huske min ungdom for.

Klichérne luftes, for klichéfyldt er jeg. Det er lidt et vagt dilemma at sidde med, at flygte fra sig selv.

Jeg håber den grimmeste bliver en af de der oplevelser, som jeg husker i år for.

I <3 empty space

Det er sjovt som alt musik minder om dig og der er kørestole over alt, med mennesker i der bare vil accepteres. De er lige kommet.

det virker lidt plat.. Men jeg har mere lyst til bare at blogge, end at skrive. Eller. Blogge en blog, ikke ord. Det er bare empty space. Jeg kan gøre med det hvad jeg vil.

Jeg kan kysse det og dig. Også kan vi snakke - om alt og intet.

MySpace Playlist at MixPod.com

Life itself is only a vision

Jeg tror det her må være en af de tegnefilm jeg husker mest tydeligt. Jeg så den en gang jeg var indlagt for et eller andet, i randers tror jeg faktisk. Det korte af det lange er vidst nok bare at jeg synes det er et sjovt minde - et minde jeg gerne ville gense.



I find you humans interesting, even though you are a worthless greedy lot. What fascinations there are on this planet, strange mortals with curious customs. I can do no wrong, for I do not know what it is. People are of no value. We can make more sometime... if we need them. Life itself is only a vision, a dream. Nothing exists say empty space and you. And you are but a thought

Vi ses

Det har været en lang dag. Så lang at jeg hurtigt mistede tidsfornemmelsen og flød med ud i horisonten. I dag skal gå til det 100. indlæg.

Jeg føler mig klart mere forberedt på efterskolen nu, og at få en så dejlig "farvel gave", giver bare et endnu bedre skub på vej derhen - til det nye. Tak. Virkelig

Jeg har brugt det meste af min dag i århus sammen med cæcilie, lige en sidste gang inden jeg skal starte på UGH. Hvilket på alle punkter var en god "afslutning", eller bare et godt "vi ses". Jeg fik shoppet amok, og jeg fik gaver. Alle de små og store ting er jeg allerede helt i frådelse over. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Hvis jeg havde pengene ville jeg hurtigt blive shopaholic. Lars Von Trier værker, shorts (jeg måtte have et billede af, også selvom det lykkedes mig at se en smule sær ud), vinyl, skjorte, Jørgen Leth.. Ahhh, materialisten lever i mig på ny.



Så nu kan jeg sidde her med alle mine ting. Jeg blev overrasket da du ringede, og jeg blev pinlig. Men lige nu er det dejlig. For jeg sidder bare her i mørket med alle mine ting, det rene mørke. For her var så rodet før, at det kun kunne blive rent. Og nu er det rigtigt rent. Så nu sidder jeg bare her i mørket. Og med din stemme i hovedet. Jeg smiler.

Vi ses. Der er forresten nye billeder oppe. Men det vigtigste er at vi ses. Dig og mig.

Kings of convenience, en sur far i stuen og efterskole i hovedet

Det kom ret uventet. Og helt perfekt timet. Hvad gør i ved mig?

Dét gør i ved mig.

Det hele er lidt underligt. Der er alle de her mennesker, og jeg ved ikke hvor og hvad de er. De pladser jeg har givet dem, eller de har fået, er der en stor grund til. Kan ikke se hvordan jeg gør, eller hvorfor jeg skulle. I har klart 'fortjent' den plads i har, alle.Alle mine allerbedste venner og kæreste. Hvordan giver jeg slip? Eller hvad gør man?

Er der nogen der ved det?

You share no interest but it's easy to pretend

Hvis jeg måtte kalde ét band, for mit, så skulle det højst sandsynligt være the whitest boy alive. Det siger bare så meget, og det minder mig om de mest sindsyge ting - på samme måde som de lyder, helt stille og afslappet. De får alt til at virke ok. Også er Erlend nok bare den sejeste nordmand til dato. Vi ses på train.

The Whitest Boy Alive - Dont Give Up (Electronic Beats) from Electronic Beats on Vimeo.

97

det her er mit 97. indlæg, hvilket vil sige.. tæt på 100, hvilket vil sige.. ret ligegyldigt.

Jeg har brugt min dag på jeg ved ikke hvad, og det er tiden gået en del med. Ret hurtigt. Det mest spændende der er sket i min tilværelse er at jeg har fundet ud af:

Jeg skal ikke til den grimmeste med Sabrina. TIl start følte jeg mig ret brændt af, hvilket satte verden i et noget andet forhold i mit hoved. Men så fik jeg vidst en bedre forklaring, som ogå medførte til at jeg vidst bare have spændt ben for mig selv - hvilket jeg hader. Jeg hader at misforstå, og jeg sidder stadig lidt med følelsen af ".. Hvor gik det galt?" jeg husker som en på 97.

MEN, så skal jeg til det med Annika og Anna, så mon ikke stadig det holder. Jeg har fået et job ved nødudgangen, hvilket giver en del goder (og 10 sodavand pga. min alder, tak Mette). Så, jeg skal altså ud og male byen rød, i et sært selvskab, som jeg til og med også skal dele min soveplads med. YES! Det bliver fanme spøjst, jeg er fresh, også selvom det ikke er det samme.

Jeg lukker af nu, har set for meget friends, også endda de alt forkerte afsnit til denne dag. Gad vide hvad du er fyldt af? Dit brev og dets indhold?

Jeg keder mig og savner dig, det er ikke den store poesi. Jeg vil ud. Så nu går jeg ud.

Tyskerland

Jeg har lige været i Tyskland, og nu er jeg så kommet hjem - og med en trang til at skrive lidt endda.

Jeg boede på hotel, Agon vidst nok, og helt sikkert 4. etage. Så man kunne se en del. Jeg så bla. en fugl dykke (eller falde i mit hoved) et halvt højhus, for derefter at flyve til vejrs igen. Ret tankevækkende, ikke? Nogle burde skrive en bog om det, definitely. Men hvem gider. Jeg var travlt optaget af at gå rundt i stråhat og undertøj, når jeg endelig ikke var ude og lege turist og dyrke Acne Studio.

Det var helt vildt med så mange sanseindtryk på så kort tid, at jeg jo ville gøre alt for at nyde det, selvom jeg nu fandt en del ting i vejen for det (dig, dig og dig). Så jeg havde en del musik i ørene, sådan mere end normalt, så det var lidt lettere at omgås mors drama og bare.. far. Jeg er ret bange for at det er mere end teenagesløvsind, teenagehad. Er det okay at 'hade' sin skaber og stadig bare kalde sig ateist? Tænk, det er jo lige før at jeg er antikrist. Eller noget.

Putter lidt billeder op i morgen. Godnat verden, jeg lukker af.

.. Indtil håndværkeren hærger igen. Dø.

Jeg tror ikke jeg kommer op

Jeg tror ikke jeg kommer op i dag. Jeg føler det i hvert fald ikke. Jeg føler for at blive i sengen, føler noget for nogen jeg ikke gider føle.

Jeg vil føle min dyne, dens varme. Men mere vil have mere, og jeg vil have mest. Det er varmest under dynen når du også er der. Det er varmest når det er os to.



ps. mine ben ser sehr underlige ud på billedet, ved ikke hvad der sker. Udover det er det nok 3. gang jeg prøver mit nye redigeringsprogram, bær over med det.

træt

Hold kæft hvor er jeg træt! Derved kommer også mit mindre brok, eller min trang til at være negativ. Vær parat.

Tak til håndværkeren der vækkede mig ved at kravle rundt på vores tag og te sig som en håndværker nu gør. Du er og bliver dejlig.

Godt så. I dag så jeg Esben, hvilket vil sige.. Eh. Det var ret sært. Og hyggeligt. Esben var den dreng jeg legede på legepladsen med til jeg var otte. Jeg har ikke set ham i seks år, eller havde indtil jeg sjovt nok mødte ham på ungehjem. Ah, at starte ud med et bekendt skab. Så i dag fik jeg hele historien om ham og hans søn, så lad mig lige citere: "Altså jeg har været sammen med min kæreste omkring halvandet år, og pludselig skete der så noget. Så blev jeg far."

Nu tænker jeg så; "har den dreng aldrig hørt om at snakke gossip?" Nå. Men dagen gik altså med det. Og lidt til. Ja. Faktisk har min dag sgu været ret god. For at lave en lille opsummering (så jeg lige kan få smilet frem igen), så er der sket en del. Jeg har set Esben, min voksende barndom, jeg har set Emma og misundte hendes NYE kamera kort, og jeg har sniksnakket på As arbejde, fundet ud af at jeg kan skaffe mig et job som plan B, hvis du ikke snart svarer og sidst, men ikke mindst.. JEG SKAL TIL THE HORRORS!

Dog er jeg lidt ked. Et eller andet sted. Faktisk en del. Den der form for ked af det man gemmer væk. Også kommer den frem i ny og næ. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ud af det, og jeg ved ikke hvem jeg skal snakke med det om nu du ikke gør. Jeg vil faktisk rigtig gerne have at du svarede nu tak. For jeg mangler et svar.

Jeg mangler et svar fra en jeg savner så meget, at jeg hele tiden tror, jeg ser hende på gaden og i spejlet. Sygt.

Giv mig lige det sidste til den perfekte dag.

The Horrors - Who Can Say from IM // UR on Vimeo.

Offer

Æv. Har lige ofret min manddom (eller hvad jeg nu prøver på at genvinde), på et billedforsøg der vidst ikke blev så vellykket. Udover det er jeg alene, og udover det er jeg sgu ikke helt glad for mit hår som det blev klippet. Så bliver det ikke bedre af at få at vide at en flok havde diskuteret hvor pænt mit hår var blevet... For en uge siden. Gud, dét minder mig om at jeg skal se lidt billeder. Gad vide om jeg vil vise verden dem. Det er billeder af jeg, jeg som snurrer rundt med en god omgang tyrkisk pepper - i næsen. Giv mig mit hår igen, og lidt selvskab!

Hvad skal jeg mon lave nu..

Kendisser <3

To om en aften og en masse at lave. Og snak; "jeg forstår ikke folk og negle: Jeg forstår ikke folk der får lavet manicure", siger du. Og jeg lytter lidt, mens jeg skriver. Jeg har voks i håret og hår på benene, hvilket vi snakker en del om. Det er alt sammen din idé.

A og jeg har lige set Factory Girl, eller vi har lige set en god film. Især A har set den. Jeg har multitasket, hvilket ikke er særlig mandligt. Et emne hvortil en anderkendelse lige må til..

Fuck hvor er det svært at prøve på at være andet end man er.

Forfængelighed burde være årtusindets maskulinitet. Så ville jeg være det rene sex.

Nå men, alt i alt er dette indlæg mest af alt en undskyldning for at poste en fantastisk film af Andy Warhol ved navn Kiss. Soooo erotic.



Tror lige jeg vil vaske hår og klippe mine negle. Kl. er atten min. i to, alt er chill bill.

Somme tider sidder man bare der og tænker

Somme tider sidder man bare der og tænker og tænker, og der sker ikke noget.

Og det ved jeg jo godt. I hvert fald i det her tilfælde. Ah, selvom det er mindre end to uger nu, så virker det stadig som alt for længe, især når jeg allerede ved hvor meget jeg i forvejen prøver at lade være med at tænke på + lidt ekstra brok. :)

I DET MINDSTE, skulle vejret fortsat være ok i dag, og det kan jeg vel godt leve med, selvom jeg ville værdsætte lidt hede for tiden. For en gangs skyld. Det ville passe meget godt sammen med at jeg (muligvis, ha ha ha) skal ud og telte i dag. Idéen går på at vi er to stk der flygter fra den stressede hverdag. aka mobilos & co. for en enkelt dag. Men nu må vi se, jeg krydser stadig mine fingre! så er det vel også undskyldning i sig selv for at tage lidt udenbys, og måske også finde lidt nye motiver? Jeg savner at tage nogle ordenlige billeder! Især koncertfotos, men det er nok ikke det jeg skal sigte mest efter i dag. Jeg venter spændt til den grimmeste, som jeg håber stærkt på bliver min sommers højdepunkt. Eller hvad man nu kalder verden i det middelmådige vejr.

Jeg vil have mere, mere, mere. Slip mig dog fri, for helvede. :D

at skrive uden mening, at skrive for at skrive, fordi jeg nyder det

Det er længe siden, men ikke længere tid siden end det i alle gør det til. Ikke længere tid siden, at trods dets ugyldighed, ja, så husker jeg det stadig. Jeg husker bladende og de små dyr, jeg husker at vinden stadig var der den dag, også der om aftenen. Eller hvad man nu kalder kl. 8:et eller andet om sommeren. Det der tidspunkt på dagen, hvor man stadig tænker tanker. Jeg tænkte tanker og spurgte mig selv: ”Burde det ikke være mørkt?”

Men nej. Lysets ramte mig stadig, eller skulle jeg sige; lysets ramte mig også den dag. Ligesom alle de andre gange. Alle de specielle gange. Alle de øjeblikke man tænker, ”jeg husker det her, jeg husker det som noget specielt – noget enestående”, alle de enestående øjeblikke. Der alt i alt minder om hinanden.

Bilerne lignede hinanden, og mindede mig om.

Jeg cyklede om hjørnet, og blev blindet, blindet af alt det (og du) gav. Måske forstod jeg det. At jeg kun forstod ved hjælp fra dig, jeg forstod at jeg bare skulle undres. Du lærte mig lidt af hvert, og du lærte mig at blive bedre. Jeg var blevet bedre til at lære mig selv, og ja, jeg lærte en del, der som jeg drejede om hjørnet. Bilerne lignede hinanden, som solen skinnede på dem, og metallet lyste op. De lignede hinanden endnu mere, og trods af at de blot var menneskeskabte, kunne jeg ikke andet end at føle end menneskelighed. Måske ikke ved bilerne, men lyset. Lyset hang over bilerne, og blev reflekteret i min cykel, mine øjne og månen der var på vej.

Sommerferie

og alt det der. Tilværelsen er ret rodet for tiden, eller.. Det gør jeg den nok til, der sker bare så meget - men det er også kun godt. Det hele er lettere med en mac! :D Ja, jeg har endelig fået den (tusind tak mor og far), og det er vidst min materialistiske kærlighed nu, aaaaaaw.

Igår fik jeg endelig set Antichrist, og Johan igen, hvilket på begge punkter var en lækker oplevelse. Så den anbefaler jeg lige. Se Antichrist, Se den, den, se den. :) Det var lige hvad jeg havde brug for, en film der kræver så meget at forstå, at man nærmest bare automatisk sætter sig til at nøjes med at undre sig. At undre sig, uden svar, det er noget af det bedste for tiden.

Dog er det noget af et minus at Sabrina er væk, det er mig ret unaturligt andet end at savne hende, men jeg glæder mig nu også. Glæder mig til at hun kommer hjem igen, og det er sikkert bare sundt, ha ha ha. Imellemtiden kan jeg jo så få et par andre ting på plads igen, så jeg har bedre "overskud" til at være sammen med hende, så jeg kan give mig selv hen i det, som godt er. (Ah, at sidde med fornemmelsen af nok at være lidt vag.. :D)

Jeg håber dog det hjælper lidt på ventetiden at jeg skal til Berlin! Om 5 dages tid tager jeg afsted, dog blot med mor og far. Men mon ikke det går, når vi snakker Berlin - noget jeg også savner en del. En by som B giver også gode muligheder for shopping, hvor girly det end er. Så jeg vil lede efter nogle nye løbeshorts, en vinylafspiller, en stråhat og et par t shirts, acne paper, og se om de mon har et par alt for lækre shorts fra acne i acne butikken derovre. Ellers må jeg satse på at de stadig er i Støy Munkholm når jeg kommer tilbage, de er et must!

Livet er sgu helt ok, især når jeg ved det bliver bedre. Også selvom jeg er bange, men det må jeg det så bare lade være. Bange.

Der skal fanme ske noget - mere. Nu nu nu, tak. Det er ikke fordi jeg følte at min undren ikke holdte, eller alt den tid jeg brugte på det. Jeg tror bare, eller. Jeg ved godt med mig selv, at jeg vil prøve alt af. Så jeg tror jeg lægger undren lidt til side, og nyder. Mere.

Måske kommer det bare til mig. Hvad end det skulle være - det tænker jeg ikke lige på.

Bare lige så i ved det

Jeg tænker stadig. Igen - lige så meget som jeg plejer. Jeg vil bare helst have det i mit hoved lige nu..

(kort)film

Du er dejlig.

Det er jeg vel også.

Dejlige mennesker burde høre sammen.

Det er så dejligt.

Man burde lave en film med to dejlige mennesker der er sammen. Gerne os.

Stikord

Lige et par stikord til mig selv.

Det er snart ferie.

Tag dig sammen, ting ændres.

Du er nødvendig, det er der så meget der er.

Hun er lækker, andre ser det også.

Du lyder jaloux, uden at være det, du er jaloux uden at lyde til det.

Jeg burde hverken håbe eller drømme om fremtid. Bare tage det.

Der var en grund til at jeg græd igår.

Kender du hende også?

Fortæl hende om den drøm, dit svin.

Jeg er ikke bedre selv. Jeg glæder mig til at få nyt tøj.

Skulle jeg glæde mig ellers?

Dig.

det er svært

Det er svært at være holdt af, at sladdertasker og ludertøser. Det er svært at indse at i ikke gider hinanden.Det er faktisk også svært når man sidder og tænker: "Er det det her, jeg har haft så svært ved at sige farvel til?"

Men det gør det ikke lettere, at jeg sidder alene. Om lidt.

Det er svært at du ikke tror på mig. Og at du ikke rigtig vil.

Jeg ved godt hvad jeg vil. Men det er svært lige nu.

Det eneste jeg rigtig gerne vil er at være glad. Hvis man måtte håbe (hvilket man vidst ikke må), også lykkelig. Bare lidt.

Kort, ja. Nu har jeg skrevet nok.

Nok i dig

Det er rart med en der giver til tider. Det er der mange der gør, og jeg elsker det gang på gang. Det er rart at starte dagen med at se på en der drikker kaffe. At grine, og dele intern humor. Rigtig rart. Det er rart at vente, så længe man ikke venter forgæves, og ikke venter længere, end vente skal. Det er rart når det er værd at vente, og det er det sikkert, når man venter på dig.

Det er okay, nej. Faktisk rart. Det er rart at gå hjem, rart at skrotte bussen, når man skrotter den for at gå med dig. Og for at gå hjem, og ligge sig på sengen, for at finde ud af hvor meget du har lyst til - så meget at jeg udskyder mine planer, og nyder dine. Jeg nyder det helt sikkert.

Det er rart at have lyst til at skrive så meget, og det er faktisk også helt rart ikke at orke, da man kun har sovet tre timer og cyklet to i træk.

Det er fantastisk at kunne glæde sig lidt igen. Og til at håbe. At håbe på vi ses før. At glæde sig til, at jeg ikke er alene "hjemme".

Jeg er glad for at kunne se en ende. Mine idéer er så småt på vej ud i livet nu.

Giv mig inspiration, en eller anden.

Eller. Jeg har den jo, Måske det var motivation der skulle til. Det her er i hvert fald ikke holdbart til mit perfektionistiske teenagehjerte (og dog, ved ikke hvad jeg skal synes, siden jeg nu blogger det:

Was? 02 - 7?

Jeg må godt være lidt glad, når i alle smiler til mig og siger jeg har fortjent det, dejlige klasse. Klapper mig på skulderen, og jeg rødmer indeni.

Min årskarakter styrer. Jeg er rykket op i seks fag, f.eks. i matematik fra 02 - 7, på et halvt år. I like, men også fortjent efter de sidste 10- og 12-taller jeg har stræbet mig til. I like - det er skønt at få en bekræftelsen, selvom jeg i bund og grund er.. Bare lidt ligeglad. Måske.

Jeg har egentlig ikke den store trang til at få selvbekræftelse, derfor havde jeg droppet de fag jeg havde let ved, og koncentreret mig om matematik og naturfag. Så igen går det bag på mig, at jeg også rykkede op i dansk og engelsk. I like. Men det er sgu også det eneste at glæde sig over.

Det er bedre end ingenting. Jeg forstår godt det regner i dag. :)

Den ufejlbarlige lykke..

Der har lige været weekend. Eller. Faktisk er det stadig. Det er en typisk søndag - og måske også lidt for typisk til mig. Det har været weekend.

Weekenden har i bund og grund været god. allerede før den rigtigt startede, var mine planer lidt fucked op. Ret surt. Og det endte også med at falde godt på plads - som det var lettest. Og lidt surt. Det er sgu ikke fordi jeg er utilfreds med mine valg. Det har været en dejlig weekend. Og ja. Jeg har set When Saints Go Machine (for fjerde gang) og Oh No Ono (for anden). Jep - det var prøvet før. Bare ikke lige med rystende nærver i regn, iført gummistøvler og vindjakke. Trendy as can be. Og jeg har købt lampe. Det har jeg ville længe. Lampen er grøn, og dejlig. Grøn som i "Alexander er begyndt at blive miljøstræber". Den gule var også væk. Gul som falskhed.

Dagen efter var lidt en anden sag. Ikke anden som i et eller andet - noget jeg hentyder til. Bare andet. Som i andet. Dagen forinden havde jeg været på aros. Og lørdag gik så til stranden, da aros også havde sat sit kunstneriske virke der. Og det blev der så taget billeder af. Hvilket der ikke just kom noget vellykket ud af - men fuck det. Kunsten var også ret boooring, i forhold til de alt for store standarder jeg har til Aros. Eller så er det mig der er det. Lidt kedelig. Lige der, måske. Fair, fair. Nu bruger jeg så min undskyldning; jeg havde voldsomt høfeberanfald. Også gennem resten af fotosafarien. Eller en stor del.


Der kom dog en mere spændende oplevelse på aftenen. Teitur. Det var en første gang, og udne tvivl en fantastisk gang. Nu er det ikke fordi jeg har kedet mig, eller ikke nydt mit selskab. Men der manglede altså noget. Definitely. Dig dig dig.



"Omigod", hvor havde du elsket det, og hvor havde jeg. Det var sådan en oplevelse, hvor du også skulle have været. Det er lidt grimt at ærges, så tror bare jeg dropper det igen nu. Det var en god oplevelse. En god weekend. Den ufejlbarlige lykke manglede bare det sidste stykke..

Jeg tror. Et sted har jeg måske droppet tanken om hvornår. Bare vi gør. Så sådan her har jeg det:

Jeg glæder mig vildt til at se dig igen!

To hide this way

Det er sådan her jeg har det for tiden. Helt stille. Nede på jorden. Jeg tror jeg har et behov for også at få det ud i mit sprog. Mine mange sider. Den her nu. Ja tak.

Jeg bruger en del tid på at mindes det naturlige. På at fange det. Hvilket jo i sig selv er forkert. Og dog. Grådighed er vel kun naturligt. Jeg vil bare gerne selv være en del af det. Og beholde det naturlige for mig selv - kom igen.

For noget tid siden var jeg til spot. For anden gang vel og mærke. Og lige der oplevede jeg noget naturligt. Taxi Taxi! Lidt ligesom Wildbirds and Peacedrums... eller. Meget faktisk. Meget ens. Det var vildt og naturligt. Og flot.

Music Playlist at MixPod.com

Jeg har klart en kærlighed for det. Jeg vil gerne bo i skoven. Engang. Jeg vil gerne være omgivet af natur, i det der skulle hede hjem. Men det vil også altid være vigtigt for mig, ikke at isolere mig fra civilisation og bylivet - det trækker helt klart også i mig. Selv i hverdagen. Der skal fanme ske noget. Bare ikke hele tiden. Ha ha ha her kommer selvfølgen; Der skal være balance. Men det tager jeg til den tid.

Ch-ch-changes...

Der kom den. Ikke der, men noget siden. Før man lagde mærke til det og tænkte over den. Umuligt, den kan ikke være overalt. Hvor mon den var før. Det var vist også på tide. Det var tid. Og tid det ændrer.

For jeg kan ikke blive andet end bange og angst, når alt forkulles og ændres. Jeg står tilbage, rykket fra midten til sidelinie, hvor det hele passerer. Déjà vu. Og så en lille smule lykkelig.
For selvom jeg elsker bare tanken om at ændre tid. At kunne. At have magt. Så er det også bare en smule rart. Rart og dejligt, når tingene kører.

Kører galt. Det kan være ligemeget.

Vognen går i stå, eller bliver standset. Eller går i stykker. Det virkede ikke - som det skulle. Passagererne går ud. Godt jeg ikke var med. Godt jeg bare så på. Det var et syn.

Han sætter ord

Men ord er ikke nok. Alligevel - stræber efter flere. Og efter mere. For mere end ord, var alt jeg fik.

Den der aften. Jeg var der, du var der, og dig.. Inde i mit hoved. Og tæt på mit hjerte.

Jeg var ked, du var vred, du var sur. To mod en er ikke let. To mod en, en finger på pulsen og en anden i halsen. Alt imod en, og meget imøde. Godt og ondt. Det der "lidt af hvert", fyldte en del den aften.

Jeg afskæres for verden, for det jeg har gjort dig. Jeg møder det nye. Og gamle ansigter. Det var alligevel også lidt meget.. Med jer mod mig, nu jeg havde en finger i halsen og en på pulsen. Og "gyldne" dråber i blodet.

Men når hjertet er tomt, kan resten jo fyldes. Og fyldt det var jeg. Grådig er jeg? ikke. Givende. Tak Lis.

Dimensionalt ego, gør i mig til. Verden er i mig.

Der stod han, jeg og ham. Vi. Med tomt hjerte. Man må jo give for at modtage. Du tog en del, og du gav. Fik jeg igen, både ja og nej.

Drengen gik ud i natten. Med bankende puls og tarme i halsen. Var det mig?

Diskussion i spejlrefleks

Det er lidet rodet. Udenom mig. Inden i. Deroppe er der tomt - i forhold til. For lidt til, skal der til. Skal der til? Og lidt mere. Igen. bare for at leve.

Ærlig er jeg når jeg siger; at leve for dig. Det keder mig.

Ikke.

Nu vil jeg blot gerne forstå. Svært er det bare, når alt i mit hoved er orden. Og ord.

Salt eller peber? Offer din lever.

SÅ SJOVT

Det er så sjovt.

SÅ SJOVT

I bund og grund er det perfekte jo uperfekt.

Perfekt:"Being complete of its kind and without defect or blemish."

DÉT

Dét er så sjovt.

I bund og grund er det uperfekte jo perfekt.

Men jeg vil ikke være perfekt. Tror jeg nok.

sarkasmens grimme ansigt

Sarkasmens grimme ansigt viser sig. Det viser sig i alt det der, du ved jeg skrev. Du ved jeg skrev om livet, og jeg ved at det var flot. Jeg ved at du syntes det var flot.

Ord er ikke nødvendige når man har betydning, så jeg valgte at lægge ordene til side. Jeg ved jo godt i ikke forstår det som du og jeg, om før og hen, men det gør Victor, og ham burde vi alle forstå.

Du sætter mit manglende punktum, eller også er det facit. At det er udregningerne man bliver prisset for, giver ingen mening. Jeg deler gerne, især af retfærdighed; Tag også min. Tag også din, din velfortjente hyldest.


"Our life dreams the Utopia, our death achieves the ideal"
- Victor Hugo

Med egne ord; Vi stræber, hvilket i sin forstand også er at leve, men vi vil også have vores mål. Disse mål ser/indser vi først ved dødens indtraf.

Skizofreni

"Eller noget", siger tjeneren. Min valgte rolle som tjener, som backup, er et stort arbejde. Jeg arbejder for at forstå. Jeg arbejder på at forstå. Det er der egentlig ikke megen arbejde i. Men når du ikke engang vil, hvad du giver det udtryk for, har tjeneren det svært. Jeg kan ikke gætte. Jeg kan ikke gamble. Gamble med mit eget hoved.

Så jeg arbejder på at forstå. Men forståelse lyver ofte, så selvom min formel siger, at sandsynligheden er 3, så ved jeg stadig godt at det er 2 vi går efter. Os to - eller bare dig.

Men nej. Jeg kan ikke finde 2. Jeg kan ikke finde dit midt imellem.

Det skulle jo stå i den sorte bog, Alexander

Men det gør det ikke. Lad droppe om det burde. For det er blot en strøgtanke. Min ungdoms filosofi.

Det er så let inde i mit hoved - nu ser jeg det endeligt. Jeg har længe tænkt hvorvidt der var en forskel på godt og ondt - hvor vidst det bare var menneskeskabt. Men jeg tager fejl. Eller tog. I bund og grund er det det samme ja. Men det er ikke menneskeskabt. Det ér menneske. Mennesket.

Vi bliver ledt af lys, det er vores ledestjerne. Vi giver mørket skylden, som tak for dets tryghed, det kan give. I dets omfang. Det rigtige. Vi har helt glemt at det er lyset der blænder. Vores ledestjerne.

Music Playlist at MixPod.com

Mor

Mor siger du. Mor kalder du dig - men når du bliver kaldt er sagen anderledes. Hvordan ved jeg ikke. Hvordan er ligemeget. Jeg ved jo godt hvor klam du er. Din moderlige Altoisme er et fordærv. Hvor er du misforstået. Egoist. Og mor siger du.

Det er lettest at forholde sig til mennesker man ikke kender til. Rigtigt. Men dem man har nær er noget andet. Hvordan kan du forholde dig til, at når du ser dig selv i øjnene, dit eget afkom, så er det der går dig i møde din manglende modenhed?

Og forståelse. Du og jeg. Og hende. Det er ikke engang os det handler om. Mor siger du - egoist siger jeg.

Nu

Jeg tror jeg vil starte ligeud, og sætte det op som jeg føler; Jeg lever i fortiden, eller det vil jeg have det til. Jeg venter på nuet, som kommer i dag. Som skal komme i dag. Det kommer i dag. Det skal det.

"Kolde mennesker, har varme hjerter", virker ikke just som et brugbart udtryk lige nu. For jeg er både forfærdeligt varm udenpå, og indeni. Det ved jeg godt. Jeg ved så meget. Jeg uddyber: Jeg ved også godt det kan bliver koldt. Jeg ved også at jeg er overtumlet. Overtumlet af fortvivlelse. Jeg ved også, at jeg pludselig relaterer. Til mennesker - du ved, de der man ikke vil relatere til. Nu siger jeg det: Jeg føler mig patetisk i den værste forstand.

Så kom nu bare og sæt det på plads. Hjertet fra hals til bryst og mine fødder ned på jorden. Så kom nu bare og vis mig den der varme. Vores.

Hvor meget?

Ligemeget hvor meget lort du kaster i hovedet af mig, kan jeg altid vaske det af mig igen. Men des mindre fedt du har på dig, jo større chance for akne udspringer. Så blot at vaske det af igen, er vel starten på det gamle problem.

Så jeg smider kluden i ringen, og siger til mig selv: "Hvis man ingen krav sætter, bliver man heller aldrig skuffet".

Dårlige venner

Dårlige venner. Det kan siges af enhver. Det er et begreb uden alder, som også ham på fire kunne bruge. Hvem er den dårlige ven. Jeg er ligeglad - total. For jeg ved hvad jeg føler. Skod ven.

JEG kan også være positiv, så lad os sætte os på huk i det rødeste spotlight. En god ven kan man altid regne med. Altid er et stort ord, men en god ven er fanme større.

Og det allerværste er, for at skære den sidste puls over, det er at du endda også er en dårlig skod ven.

JEG kan også være ligeglad, så lad os slukke lyset. Slukke det for bare at tænde det igen. For jeg er ikke ligeglad. I dag, i år. I dag er det første gang i år, at jeg er vred.

Men jeg er også bange. For du må ikke vide at jeg er vred. Så jeg tror bare at jeg slukker lyset igen. Så lader vi det være slukket. Så kan ingen se os dårlige skod venner.

du er verden

Det er ikke verden der giver dig plads, men dig der giver verden.

Lidt på samme måde er det med problemer - selvfølgelig, for verden er sådan et stort begreb.

Egentlig burde jeg til start droppe at skrive, i en tone der hælder lidt til at alle har det sådan. Men sådan her har jeg.

Faktisk, så overrasket som ordet lyder, faktisk så tror jeg. Ja jeg tror, tror at jeg ikke har nogen problemer. Hvis verden var min have, ville jeg være det ukrudt, eller mere korrekt, mine problemer ville være det. Det ukrudt jeg burde have plukket for længst - selvom der jo også skal være plads til det. For kort og godt, for at slå det på plads i mit hoved: De eneste problemer jeg har, skaber jeg selv. Og jeg skaber den ikke ud af andet, end min blotte eksistens.

Jeg går ikke så meget op i havens udseende for tiden, ukrudtet er mig lidt en ligegyldighed.

Backwards, forwards/Spiral, tunnel

Når du kigger dig selv bag skulderen, bag skulderen hvor spejlet er, lykkes det aldrig helt at få set sig selv i fulde perspektiv. Jeg kommer aldrig til at se MIG.

Dette kaldes en standard-tanke. Det kalder jeg det. En tanke, jeg sætter som standpunkt indtil det modsatte er bevidst, da jeg hælder mest til min overbeviselse om, at standpunktet må være sandt.

Nu er det så sådan, at jeg glemte at regne diverse faktorer med. Hovedpunktet her er: Jeg er ikke det eneste menneske i verden. Og nu ser jeg mig selv bagfra. Som om det var første gang. Jeg lånte dine øjne, og i det fordærv at min forunderlighed vender sig til grådighed, er det ligefør at jeg også vil eje dem.

Det er bare. Bare bare bare. Jeg tror, som i blot at tro, at mit naturlige ego har fyldt for lidt, og i ren lyst vil det gerne mere. Jeg elsker at se på dig (synonym for alle) fra alle vinkler. Men lige nu, hvis jeg kunne, ville jeg meget hellere se på mig selv. Give mig selv lidt tid, i stedet for at spilde den på det, og verden. Som teenager spinder min verden ikke globalt, men den går på hvad der sker. Så. Hvad sker der med mig?