Planer og drømme om en nær fremtid

Jeg glæder mig til at fotografere. Og danse.

Og så håber jeg der er keine press.

danmarks grimmeste festival;

Torsdag

19.00-19.45 Beta satan

Fredag

17.00-17.45 Vincent van Gogo

19.00-19.45 The Broken Beats

21.00-21.45 Analogik

20.00-20.45 Vinnie who

01.00-02.00 Troels Abrahamsen

Lørdag

14.00-14.45 Ibrahim electric

9.00-19.45 Bli glad

22.00-22.45 Maria Timm

23.00-23.45 Balstyrko

00.00-00.45 Lucy love

01.00-02.00 The Wongboys

Om jeg kan lide det eller ej

Jeg sidder med min stresskugle og mit moodyface og prøver på at falde lidt ned. Ikke fordi min dag har været sindsoprivende. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg brugt pænt meget tid på at have ondt af mig selv (men det er fanme også iorden i min situation!). Nå, det gider jeg nu ikke hænge mig i.

Imorgen er det sommer, og selvom A påstår at vejret skulle blive direkte stormfuldt, ja... Så synes jeg nu stadig der er sommer i luften. Eller i hvert fald i stemningen. Imorgen er dagen hvor jeg får mit andet armbånd med skriften "Danmarks grimmeste festival", en ting der lige minder mig om at det er et år siden, et år hvor der er sket en del.

Til start, eller nok mere godt igang med året. Da jeg var godt igang med 2009 følte jeg stadig ikke det kunne leve op til 08. Men efter at oplevelserne kom til mig, er jeg klart blevet opmærksom på, hvor meget mere i år betyder for mig, ved hjælp fra Pop Revo, Spot, fantastiske venner, snart og forhåbenligt UGH (euwi, changes) og ikke mindst Sabrina - Et af de mennesker, eller dét menneske jeg ved, at jeg vil huske min ungdom for.

Klichérne luftes, for klichéfyldt er jeg. Det er lidt et vagt dilemma at sidde med, at flygte fra sig selv.

Jeg håber den grimmeste bliver en af de der oplevelser, som jeg husker i år for.

I <3 empty space

Det er sjovt som alt musik minder om dig og der er kørestole over alt, med mennesker i der bare vil accepteres. De er lige kommet.

det virker lidt plat.. Men jeg har mere lyst til bare at blogge, end at skrive. Eller. Blogge en blog, ikke ord. Det er bare empty space. Jeg kan gøre med det hvad jeg vil.

Jeg kan kysse det og dig. Også kan vi snakke - om alt og intet.

MySpace Playlist at MixPod.com

Life itself is only a vision

Jeg tror det her må være en af de tegnefilm jeg husker mest tydeligt. Jeg så den en gang jeg var indlagt for et eller andet, i randers tror jeg faktisk. Det korte af det lange er vidst nok bare at jeg synes det er et sjovt minde - et minde jeg gerne ville gense.



I find you humans interesting, even though you are a worthless greedy lot. What fascinations there are on this planet, strange mortals with curious customs. I can do no wrong, for I do not know what it is. People are of no value. We can make more sometime... if we need them. Life itself is only a vision, a dream. Nothing exists say empty space and you. And you are but a thought

Vi ses

Det har været en lang dag. Så lang at jeg hurtigt mistede tidsfornemmelsen og flød med ud i horisonten. I dag skal gå til det 100. indlæg.

Jeg føler mig klart mere forberedt på efterskolen nu, og at få en så dejlig "farvel gave", giver bare et endnu bedre skub på vej derhen - til det nye. Tak. Virkelig

Jeg har brugt det meste af min dag i århus sammen med cæcilie, lige en sidste gang inden jeg skal starte på UGH. Hvilket på alle punkter var en god "afslutning", eller bare et godt "vi ses". Jeg fik shoppet amok, og jeg fik gaver. Alle de små og store ting er jeg allerede helt i frådelse over. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Hvis jeg havde pengene ville jeg hurtigt blive shopaholic. Lars Von Trier værker, shorts (jeg måtte have et billede af, også selvom det lykkedes mig at se en smule sær ud), vinyl, skjorte, Jørgen Leth.. Ahhh, materialisten lever i mig på ny.



Så nu kan jeg sidde her med alle mine ting. Jeg blev overrasket da du ringede, og jeg blev pinlig. Men lige nu er det dejlig. For jeg sidder bare her i mørket med alle mine ting, det rene mørke. For her var så rodet før, at det kun kunne blive rent. Og nu er det rigtigt rent. Så nu sidder jeg bare her i mørket. Og med din stemme i hovedet. Jeg smiler.

Vi ses. Der er forresten nye billeder oppe. Men det vigtigste er at vi ses. Dig og mig.

Kings of convenience, en sur far i stuen og efterskole i hovedet

Det kom ret uventet. Og helt perfekt timet. Hvad gør i ved mig?

Dét gør i ved mig.

Det hele er lidt underligt. Der er alle de her mennesker, og jeg ved ikke hvor og hvad de er. De pladser jeg har givet dem, eller de har fået, er der en stor grund til. Kan ikke se hvordan jeg gør, eller hvorfor jeg skulle. I har klart 'fortjent' den plads i har, alle.Alle mine allerbedste venner og kæreste. Hvordan giver jeg slip? Eller hvad gør man?

Er der nogen der ved det?

You share no interest but it's easy to pretend

Hvis jeg måtte kalde ét band, for mit, så skulle det højst sandsynligt være the whitest boy alive. Det siger bare så meget, og det minder mig om de mest sindsyge ting - på samme måde som de lyder, helt stille og afslappet. De får alt til at virke ok. Også er Erlend nok bare den sejeste nordmand til dato. Vi ses på train.

The Whitest Boy Alive - Dont Give Up (Electronic Beats) from Electronic Beats on Vimeo.

97

det her er mit 97. indlæg, hvilket vil sige.. tæt på 100, hvilket vil sige.. ret ligegyldigt.

Jeg har brugt min dag på jeg ved ikke hvad, og det er tiden gået en del med. Ret hurtigt. Det mest spændende der er sket i min tilværelse er at jeg har fundet ud af:

Jeg skal ikke til den grimmeste med Sabrina. TIl start følte jeg mig ret brændt af, hvilket satte verden i et noget andet forhold i mit hoved. Men så fik jeg vidst en bedre forklaring, som ogå medførte til at jeg vidst bare have spændt ben for mig selv - hvilket jeg hader. Jeg hader at misforstå, og jeg sidder stadig lidt med følelsen af ".. Hvor gik det galt?" jeg husker som en på 97.

MEN, så skal jeg til det med Annika og Anna, så mon ikke stadig det holder. Jeg har fået et job ved nødudgangen, hvilket giver en del goder (og 10 sodavand pga. min alder, tak Mette). Så, jeg skal altså ud og male byen rød, i et sært selvskab, som jeg til og med også skal dele min soveplads med. YES! Det bliver fanme spøjst, jeg er fresh, også selvom det ikke er det samme.

Jeg lukker af nu, har set for meget friends, også endda de alt forkerte afsnit til denne dag. Gad vide hvad du er fyldt af? Dit brev og dets indhold?

Jeg keder mig og savner dig, det er ikke den store poesi. Jeg vil ud. Så nu går jeg ud.

Tyskerland

Jeg har lige været i Tyskland, og nu er jeg så kommet hjem - og med en trang til at skrive lidt endda.

Jeg boede på hotel, Agon vidst nok, og helt sikkert 4. etage. Så man kunne se en del. Jeg så bla. en fugl dykke (eller falde i mit hoved) et halvt højhus, for derefter at flyve til vejrs igen. Ret tankevækkende, ikke? Nogle burde skrive en bog om det, definitely. Men hvem gider. Jeg var travlt optaget af at gå rundt i stråhat og undertøj, når jeg endelig ikke var ude og lege turist og dyrke Acne Studio.

Det var helt vildt med så mange sanseindtryk på så kort tid, at jeg jo ville gøre alt for at nyde det, selvom jeg nu fandt en del ting i vejen for det (dig, dig og dig). Så jeg havde en del musik i ørene, sådan mere end normalt, så det var lidt lettere at omgås mors drama og bare.. far. Jeg er ret bange for at det er mere end teenagesløvsind, teenagehad. Er det okay at 'hade' sin skaber og stadig bare kalde sig ateist? Tænk, det er jo lige før at jeg er antikrist. Eller noget.

Putter lidt billeder op i morgen. Godnat verden, jeg lukker af.

.. Indtil håndværkeren hærger igen. Dø.

Jeg tror ikke jeg kommer op

Jeg tror ikke jeg kommer op i dag. Jeg føler det i hvert fald ikke. Jeg føler for at blive i sengen, føler noget for nogen jeg ikke gider føle.

Jeg vil føle min dyne, dens varme. Men mere vil have mere, og jeg vil have mest. Det er varmest under dynen når du også er der. Det er varmest når det er os to.



ps. mine ben ser sehr underlige ud på billedet, ved ikke hvad der sker. Udover det er det nok 3. gang jeg prøver mit nye redigeringsprogram, bær over med det.

træt

Hold kæft hvor er jeg træt! Derved kommer også mit mindre brok, eller min trang til at være negativ. Vær parat.

Tak til håndværkeren der vækkede mig ved at kravle rundt på vores tag og te sig som en håndværker nu gør. Du er og bliver dejlig.

Godt så. I dag så jeg Esben, hvilket vil sige.. Eh. Det var ret sært. Og hyggeligt. Esben var den dreng jeg legede på legepladsen med til jeg var otte. Jeg har ikke set ham i seks år, eller havde indtil jeg sjovt nok mødte ham på ungehjem. Ah, at starte ud med et bekendt skab. Så i dag fik jeg hele historien om ham og hans søn, så lad mig lige citere: "Altså jeg har været sammen med min kæreste omkring halvandet år, og pludselig skete der så noget. Så blev jeg far."

Nu tænker jeg så; "har den dreng aldrig hørt om at snakke gossip?" Nå. Men dagen gik altså med det. Og lidt til. Ja. Faktisk har min dag sgu været ret god. For at lave en lille opsummering (så jeg lige kan få smilet frem igen), så er der sket en del. Jeg har set Esben, min voksende barndom, jeg har set Emma og misundte hendes NYE kamera kort, og jeg har sniksnakket på As arbejde, fundet ud af at jeg kan skaffe mig et job som plan B, hvis du ikke snart svarer og sidst, men ikke mindst.. JEG SKAL TIL THE HORRORS!

Dog er jeg lidt ked. Et eller andet sted. Faktisk en del. Den der form for ked af det man gemmer væk. Også kommer den frem i ny og næ. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ud af det, og jeg ved ikke hvem jeg skal snakke med det om nu du ikke gør. Jeg vil faktisk rigtig gerne have at du svarede nu tak. For jeg mangler et svar.

Jeg mangler et svar fra en jeg savner så meget, at jeg hele tiden tror, jeg ser hende på gaden og i spejlet. Sygt.

Giv mig lige det sidste til den perfekte dag.

The Horrors - Who Can Say from IM // UR on Vimeo.

Offer

Æv. Har lige ofret min manddom (eller hvad jeg nu prøver på at genvinde), på et billedforsøg der vidst ikke blev så vellykket. Udover det er jeg alene, og udover det er jeg sgu ikke helt glad for mit hår som det blev klippet. Så bliver det ikke bedre af at få at vide at en flok havde diskuteret hvor pænt mit hår var blevet... For en uge siden. Gud, dét minder mig om at jeg skal se lidt billeder. Gad vide om jeg vil vise verden dem. Det er billeder af jeg, jeg som snurrer rundt med en god omgang tyrkisk pepper - i næsen. Giv mig mit hår igen, og lidt selvskab!

Hvad skal jeg mon lave nu..

Kendisser <3

To om en aften og en masse at lave. Og snak; "jeg forstår ikke folk og negle: Jeg forstår ikke folk der får lavet manicure", siger du. Og jeg lytter lidt, mens jeg skriver. Jeg har voks i håret og hår på benene, hvilket vi snakker en del om. Det er alt sammen din idé.

A og jeg har lige set Factory Girl, eller vi har lige set en god film. Især A har set den. Jeg har multitasket, hvilket ikke er særlig mandligt. Et emne hvortil en anderkendelse lige må til..

Fuck hvor er det svært at prøve på at være andet end man er.

Forfængelighed burde være årtusindets maskulinitet. Så ville jeg være det rene sex.

Nå men, alt i alt er dette indlæg mest af alt en undskyldning for at poste en fantastisk film af Andy Warhol ved navn Kiss. Soooo erotic.



Tror lige jeg vil vaske hår og klippe mine negle. Kl. er atten min. i to, alt er chill bill.

Somme tider sidder man bare der og tænker

Somme tider sidder man bare der og tænker og tænker, og der sker ikke noget.

Og det ved jeg jo godt. I hvert fald i det her tilfælde. Ah, selvom det er mindre end to uger nu, så virker det stadig som alt for længe, især når jeg allerede ved hvor meget jeg i forvejen prøver at lade være med at tænke på + lidt ekstra brok. :)

I DET MINDSTE, skulle vejret fortsat være ok i dag, og det kan jeg vel godt leve med, selvom jeg ville værdsætte lidt hede for tiden. For en gangs skyld. Det ville passe meget godt sammen med at jeg (muligvis, ha ha ha) skal ud og telte i dag. Idéen går på at vi er to stk der flygter fra den stressede hverdag. aka mobilos & co. for en enkelt dag. Men nu må vi se, jeg krydser stadig mine fingre! så er det vel også undskyldning i sig selv for at tage lidt udenbys, og måske også finde lidt nye motiver? Jeg savner at tage nogle ordenlige billeder! Især koncertfotos, men det er nok ikke det jeg skal sigte mest efter i dag. Jeg venter spændt til den grimmeste, som jeg håber stærkt på bliver min sommers højdepunkt. Eller hvad man nu kalder verden i det middelmådige vejr.

Jeg vil have mere, mere, mere. Slip mig dog fri, for helvede. :D

at skrive uden mening, at skrive for at skrive, fordi jeg nyder det

Det er længe siden, men ikke længere tid siden end det i alle gør det til. Ikke længere tid siden, at trods dets ugyldighed, ja, så husker jeg det stadig. Jeg husker bladende og de små dyr, jeg husker at vinden stadig var der den dag, også der om aftenen. Eller hvad man nu kalder kl. 8:et eller andet om sommeren. Det der tidspunkt på dagen, hvor man stadig tænker tanker. Jeg tænkte tanker og spurgte mig selv: ”Burde det ikke være mørkt?”

Men nej. Lysets ramte mig stadig, eller skulle jeg sige; lysets ramte mig også den dag. Ligesom alle de andre gange. Alle de specielle gange. Alle de øjeblikke man tænker, ”jeg husker det her, jeg husker det som noget specielt – noget enestående”, alle de enestående øjeblikke. Der alt i alt minder om hinanden.

Bilerne lignede hinanden, og mindede mig om.

Jeg cyklede om hjørnet, og blev blindet, blindet af alt det (og du) gav. Måske forstod jeg det. At jeg kun forstod ved hjælp fra dig, jeg forstod at jeg bare skulle undres. Du lærte mig lidt af hvert, og du lærte mig at blive bedre. Jeg var blevet bedre til at lære mig selv, og ja, jeg lærte en del, der som jeg drejede om hjørnet. Bilerne lignede hinanden, som solen skinnede på dem, og metallet lyste op. De lignede hinanden endnu mere, og trods af at de blot var menneskeskabte, kunne jeg ikke andet end at føle end menneskelighed. Måske ikke ved bilerne, men lyset. Lyset hang over bilerne, og blev reflekteret i min cykel, mine øjne og månen der var på vej.

Sommerferie

og alt det der. Tilværelsen er ret rodet for tiden, eller.. Det gør jeg den nok til, der sker bare så meget - men det er også kun godt. Det hele er lettere med en mac! :D Ja, jeg har endelig fået den (tusind tak mor og far), og det er vidst min materialistiske kærlighed nu, aaaaaaw.

Igår fik jeg endelig set Antichrist, og Johan igen, hvilket på begge punkter var en lækker oplevelse. Så den anbefaler jeg lige. Se Antichrist, Se den, den, se den. :) Det var lige hvad jeg havde brug for, en film der kræver så meget at forstå, at man nærmest bare automatisk sætter sig til at nøjes med at undre sig. At undre sig, uden svar, det er noget af det bedste for tiden.

Dog er det noget af et minus at Sabrina er væk, det er mig ret unaturligt andet end at savne hende, men jeg glæder mig nu også. Glæder mig til at hun kommer hjem igen, og det er sikkert bare sundt, ha ha ha. Imellemtiden kan jeg jo så få et par andre ting på plads igen, så jeg har bedre "overskud" til at være sammen med hende, så jeg kan give mig selv hen i det, som godt er. (Ah, at sidde med fornemmelsen af nok at være lidt vag.. :D)

Jeg håber dog det hjælper lidt på ventetiden at jeg skal til Berlin! Om 5 dages tid tager jeg afsted, dog blot med mor og far. Men mon ikke det går, når vi snakker Berlin - noget jeg også savner en del. En by som B giver også gode muligheder for shopping, hvor girly det end er. Så jeg vil lede efter nogle nye løbeshorts, en vinylafspiller, en stråhat og et par t shirts, acne paper, og se om de mon har et par alt for lækre shorts fra acne i acne butikken derovre. Ellers må jeg satse på at de stadig er i Støy Munkholm når jeg kommer tilbage, de er et must!

Livet er sgu helt ok, især når jeg ved det bliver bedre. Også selvom jeg er bange, men det må jeg det så bare lade være. Bange.

Der skal fanme ske noget - mere. Nu nu nu, tak. Det er ikke fordi jeg følte at min undren ikke holdte, eller alt den tid jeg brugte på det. Jeg tror bare, eller. Jeg ved godt med mig selv, at jeg vil prøve alt af. Så jeg tror jeg lægger undren lidt til side, og nyder. Mere.

Måske kommer det bare til mig. Hvad end det skulle være - det tænker jeg ikke lige på.