skip to main | skip to sidebar

I know the nervous walking

mandag den 20. juli 2009

You share no interest but it's easy to pretend

Hvis jeg måtte kalde ét band, for mit, så skulle det højst sandsynligt være the whitest boy alive. Det siger bare så meget, og det minder mig om de mest sindsyge ting - på samme måde som de lyder, helt stille og afslappet. De får alt til at virke ok. Også er Erlend nok bare den sejeste nordmand til dato. Vi ses på train.

The Whitest Boy Alive - Dont Give Up (Electronic Beats) from Electronic Beats on Vimeo.

Indsendt af Alexander kl. mandag, juli 20, 2009

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Nyere opslag Ældre opslag Start
Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)

He said he said

  • ▼  2009 (143)
    • ►  december (1)
    • ►  november (6)
    • ►  oktober (24)
    • ►  september (18)
    • ►  august (8)
    • ▼  juli (17)
      • Planer og drømme om en nær fremtid
      • Om jeg kan lide det eller ej
      • I <3 empty space
      • Life itself is only a vision
      • Vi ses
      • Kings of convenience, en sur far i stuen og efters...
      • You share no interest but it's easy to pretend
      • 97
      • Tyskerland
      • Jeg tror ikke jeg kommer op
      • træt
      • Offer
      • Kendisser <3
      • Somme tider sidder man bare der og tænker
      • at skrive uden mening, at skrive for at skrive, fo...
      • Sommerferie
      • Der skal fanme ske noget - mere. Nu nu nu, tak. De...
    • ►  juni (12)
    • ►  maj (16)
    • ►  april (23)
    • ►  marts (11)
    • ►  februar (3)
    • ►  januar (4)
  • ►  2008 (9)
    • ►  december (5)
    • ►  november (4)