træt

Hold kæft hvor er jeg træt! Derved kommer også mit mindre brok, eller min trang til at være negativ. Vær parat.

Tak til håndværkeren der vækkede mig ved at kravle rundt på vores tag og te sig som en håndværker nu gør. Du er og bliver dejlig.

Godt så. I dag så jeg Esben, hvilket vil sige.. Eh. Det var ret sært. Og hyggeligt. Esben var den dreng jeg legede på legepladsen med til jeg var otte. Jeg har ikke set ham i seks år, eller havde indtil jeg sjovt nok mødte ham på ungehjem. Ah, at starte ud med et bekendt skab. Så i dag fik jeg hele historien om ham og hans søn, så lad mig lige citere: "Altså jeg har været sammen med min kæreste omkring halvandet år, og pludselig skete der så noget. Så blev jeg far."

Nu tænker jeg så; "har den dreng aldrig hørt om at snakke gossip?" Nå. Men dagen gik altså med det. Og lidt til. Ja. Faktisk har min dag sgu været ret god. For at lave en lille opsummering (så jeg lige kan få smilet frem igen), så er der sket en del. Jeg har set Esben, min voksende barndom, jeg har set Emma og misundte hendes NYE kamera kort, og jeg har sniksnakket på As arbejde, fundet ud af at jeg kan skaffe mig et job som plan B, hvis du ikke snart svarer og sidst, men ikke mindst.. JEG SKAL TIL THE HORRORS!

Dog er jeg lidt ked. Et eller andet sted. Faktisk en del. Den der form for ked af det man gemmer væk. Også kommer den frem i ny og næ. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ud af det, og jeg ved ikke hvem jeg skal snakke med det om nu du ikke gør. Jeg vil faktisk rigtig gerne have at du svarede nu tak. For jeg mangler et svar.

Jeg mangler et svar fra en jeg savner så meget, at jeg hele tiden tror, jeg ser hende på gaden og i spejlet. Sygt.

Giv mig lige det sidste til den perfekte dag.

The Horrors - Who Can Say from IM // UR on Vimeo.