Nu

Jeg tror jeg vil starte ligeud, og sætte det op som jeg føler; Jeg lever i fortiden, eller det vil jeg have det til. Jeg venter på nuet, som kommer i dag. Som skal komme i dag. Det kommer i dag. Det skal det.

"Kolde mennesker, har varme hjerter", virker ikke just som et brugbart udtryk lige nu. For jeg er både forfærdeligt varm udenpå, og indeni. Det ved jeg godt. Jeg ved så meget. Jeg uddyber: Jeg ved også godt det kan bliver koldt. Jeg ved også at jeg er overtumlet. Overtumlet af fortvivlelse. Jeg ved også, at jeg pludselig relaterer. Til mennesker - du ved, de der man ikke vil relatere til. Nu siger jeg det: Jeg føler mig patetisk i den værste forstand.

Så kom nu bare og sæt det på plads. Hjertet fra hals til bryst og mine fødder ned på jorden. Så kom nu bare og vis mig den der varme. Vores.