Det er rart med en der giver til tider. Det er der mange der gør, og jeg elsker det gang på gang. Det er rart at starte dagen med at se på en der drikker kaffe. At grine, og dele intern humor. Rigtig rart. Det er rart at vente, så længe man ikke venter forgæves, og ikke venter længere, end vente skal. Det er rart når det er værd at vente, og det er det sikkert, når man venter på dig.
Det er okay, nej. Faktisk rart. Det er rart at gå hjem, rart at skrotte bussen, når man skrotter den for at gå med dig. Og for at gå hjem, og ligge sig på sengen, for at finde ud af hvor meget du har lyst til - så meget at jeg udskyder mine planer, og nyder dine. Jeg nyder det helt sikkert.
Det er rart at have lyst til at skrive så meget, og det er faktisk også helt rart ikke at orke, da man kun har sovet tre timer og cyklet to i træk.
Det er fantastisk at kunne glæde sig lidt igen. Og til at håbe. At håbe på vi ses før. At glæde sig til, at jeg ikke er alene "hjemme".
Jeg er glad for at kunne se en ende. Mine idéer er så småt på vej ud i livet nu.
søndag den 21. juni 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar