Hvor man kan kede sig

Det kan man hjemme. På den værste dag i 5 år. Det har jeg navngivet den. Den har fået æren..
Hvor man kan kede sig. Hvor kan man kede sig? Kede sig så meget, at man givet et andet, skylden for at det er sådan det er.

Jeg siger sgu da heller ikke 'æææææææææh, jo jo. Det har jeg læst. Et sted." Op i røven.


Der kom du. Eller skulle jeg sige.. Der kom jeg. Jeg kom. Jeg så. Jeg s... så dig.

Der lå du. Mindre end du plejede. Under, ovenpå. Væk.

Det er spild af energi, for du tænker slet ikke.
- Hvad gør du så?
Du sover.
Gør du ikke?
Jo du gør. For du er så træt.
Men hvad er du træt af?

Blot dit eget væsen. Du har ingen selvrespekt. Respekt. FOr hvad du egentlig er. Du er meget mindre end jeg. Derfor. Derfor får du intet mere end hvisken. Får mere er jeg heller ikke. End et produkt af din fantasi.

Jeg hvisker
Jeg hvisker: Løsriv mig?

At lænke og at lænkes. At tænke og blot.. at tænkes.

Nu står jeg ved siden af dig. Langt fra mere, som ved din side.

Nu hivsker jeg. For jeg er. Drømmehvisker. For jeg er.

Du giver mig ikke meget respekt. Du g iver dig ikke nogen selvrespekt.

SÅ
Mere får du da heller ikke igen. Du får ikke mere.

Er du overhovedet menneske?
Er jeg overhovedet drømmehvisker?

Nu hvisker jeg. Men ikke mere. Mine ord er svage. Som.
Som så meget andet.

Hvordan har du det nu? Som jeg? Som os.

Hvis blot jeg kunne, men denne rolle er jeg ikke givet. Ikke røre. Denne rolle er jeg ikke givet. Tak Alexander.

Jeg vil bare. Så gerne.

Men jeg er ikke mere end du giver mig lov til. Så giv mig nu bare.
Lov.

Er du overhovedet? Og er jeg?

Jeg hvisker. Så tæt på jeg kan. Jeg må.

Stadig. Intet mere end blot hvisken. Men du hører mig. Tydeligt? Det ved ikke - sagt med menneskemåde.

For jeg er ikke længere
Drømmehvisker

Her er den ro, du så gerne vil have.

For jeg er ikke mere. Og det er du i hvert fald heller ikke.

ER du.

Er du overhovedet menneske?

.. Det siger egentlig virkelig meget. Så en dag burde jeg nok gøre det lidt mere. Velskrevet?