Jeg tror det her bliver den sidste blog denne måned. Hvis ét indlæg skal beskrive den, så er det den her. Og jeg vil gerne starte ud med at sige det på ingen måde er patetisk i en overdrevet forstand. Dette er helt præcist hvordan jeg kan sige mine tanker med ord.
Jeg tror det er de færreste mennesker der lever hver dag, eller i hvert fald føler det. At leve er både hvad vi gør, men også en følelse det sætter i gang. Eller noget. Det er egentlig lidt irrelevant. Faktum er at leve er en øjebliks fornemmelse, men et af de længere. Nogle lever når de tager deres shot, eller når de drikker sig stive i pinlighed, andre under sex og nogle bare ved hjælp af en bogs ord.
Ja, jeg er ikke i tvivl. Det er i nok heller ikke, og heller ikke dig, hvis du læser det.
Jeg er fuldkommen levende når du er her. Det er der følelsen ligger. Ikke forelskelse, det her er meget større. At leve. Sådan har jeg det når du tager min hånd. Når du er som du er, og vi bare er hinandens. Mine menneskelige behov bliver opfyldt der.
Du giver mig livet, bare med dine læber.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar