Nej

Ikke mere. Ikke længere.

Jeg gider/kan ikke.

Men

Hvordan mon du har det.

At leve

Jeg tror det her bliver den sidste blog denne måned. Hvis ét indlæg skal beskrive den, så er det den her. Og jeg vil gerne starte ud med at sige det på ingen måde er patetisk i en overdrevet forstand. Dette er helt præcist hvordan jeg kan sige mine tanker med ord.

Jeg tror det er de færreste mennesker der lever hver dag, eller i hvert fald føler det. At leve er både hvad vi gør, men også en følelse det sætter i gang. Eller noget. Det er egentlig lidt irrelevant. Faktum er at leve er en øjebliks fornemmelse, men et af de længere. Nogle lever når de tager deres shot, eller når de drikker sig stive i pinlighed, andre under sex og nogle bare ved hjælp af en bogs ord.

Ja, jeg er ikke i tvivl. Det er i nok heller ikke, og heller ikke dig, hvis du læser det.

Jeg er fuldkommen levende når du er her. Det er der følelsen ligger. Ikke forelskelse, det her er meget større. At leve. Sådan har jeg det når du tager min hånd. Når du er som du er, og vi bare er hinandens. Mine menneskelige behov bliver opfyldt der.



Du giver mig livet, bare med dine læber.

This isn't the last song

They say it's the last song
They don't know us, you see
It's only the last song
If we let it be

Vi vælger jo selv at dø hen. Sådan rigtigt.

Sikker, det er jeg.

Udover det

Ja okay. Trængen til at blogge mine tanker ud er størren end normalt. Men det har vidst også lidt at gøre med, at de lettere kommer for tiden.

Det hele er jo bare kun hvad vi gør det til. Måske jeg skulle ballancere lidt mere, og lukke lidt mere ind.. Mere end vinden, træerne og dig hvis hud jeg savner tæt ind til mig.

Music Playlist at MixPod.com

Udover det ved jeg ikke hvordan jeg taler længere. Hvad mit sprog er.

Ud over det...

Og udover det..