Den ufejlbarlige lykke..

Der har lige været weekend. Eller. Faktisk er det stadig. Det er en typisk søndag - og måske også lidt for typisk til mig. Det har været weekend.

Weekenden har i bund og grund været god. allerede før den rigtigt startede, var mine planer lidt fucked op. Ret surt. Og det endte også med at falde godt på plads - som det var lettest. Og lidt surt. Det er sgu ikke fordi jeg er utilfreds med mine valg. Det har været en dejlig weekend. Og ja. Jeg har set When Saints Go Machine (for fjerde gang) og Oh No Ono (for anden). Jep - det var prøvet før. Bare ikke lige med rystende nærver i regn, iført gummistøvler og vindjakke. Trendy as can be. Og jeg har købt lampe. Det har jeg ville længe. Lampen er grøn, og dejlig. Grøn som i "Alexander er begyndt at blive miljøstræber". Den gule var også væk. Gul som falskhed.

Dagen efter var lidt en anden sag. Ikke anden som i et eller andet - noget jeg hentyder til. Bare andet. Som i andet. Dagen forinden havde jeg været på aros. Og lørdag gik så til stranden, da aros også havde sat sit kunstneriske virke der. Og det blev der så taget billeder af. Hvilket der ikke just kom noget vellykket ud af - men fuck det. Kunsten var også ret boooring, i forhold til de alt for store standarder jeg har til Aros. Eller så er det mig der er det. Lidt kedelig. Lige der, måske. Fair, fair. Nu bruger jeg så min undskyldning; jeg havde voldsomt høfeberanfald. Også gennem resten af fotosafarien. Eller en stor del.


Der kom dog en mere spændende oplevelse på aftenen. Teitur. Det var en første gang, og udne tvivl en fantastisk gang. Nu er det ikke fordi jeg har kedet mig, eller ikke nydt mit selskab. Men der manglede altså noget. Definitely. Dig dig dig.



"Omigod", hvor havde du elsket det, og hvor havde jeg. Det var sådan en oplevelse, hvor du også skulle have været. Det er lidt grimt at ærges, så tror bare jeg dropper det igen nu. Det var en god oplevelse. En god weekend. Den ufejlbarlige lykke manglede bare det sidste stykke..

Jeg tror. Et sted har jeg måske droppet tanken om hvornår. Bare vi gør. Så sådan her har jeg det:

Jeg glæder mig vildt til at se dig igen!

To hide this way

Det er sådan her jeg har det for tiden. Helt stille. Nede på jorden. Jeg tror jeg har et behov for også at få det ud i mit sprog. Mine mange sider. Den her nu. Ja tak.

Jeg bruger en del tid på at mindes det naturlige. På at fange det. Hvilket jo i sig selv er forkert. Og dog. Grådighed er vel kun naturligt. Jeg vil bare gerne selv være en del af det. Og beholde det naturlige for mig selv - kom igen.

For noget tid siden var jeg til spot. For anden gang vel og mærke. Og lige der oplevede jeg noget naturligt. Taxi Taxi! Lidt ligesom Wildbirds and Peacedrums... eller. Meget faktisk. Meget ens. Det var vildt og naturligt. Og flot.

Music Playlist at MixPod.com

Jeg har klart en kærlighed for det. Jeg vil gerne bo i skoven. Engang. Jeg vil gerne være omgivet af natur, i det der skulle hede hjem. Men det vil også altid være vigtigt for mig, ikke at isolere mig fra civilisation og bylivet - det trækker helt klart også i mig. Selv i hverdagen. Der skal fanme ske noget. Bare ikke hele tiden. Ha ha ha her kommer selvfølgen; Der skal være balance. Men det tager jeg til den tid.

Ch-ch-changes...

Der kom den. Ikke der, men noget siden. Før man lagde mærke til det og tænkte over den. Umuligt, den kan ikke være overalt. Hvor mon den var før. Det var vist også på tide. Det var tid. Og tid det ændrer.

For jeg kan ikke blive andet end bange og angst, når alt forkulles og ændres. Jeg står tilbage, rykket fra midten til sidelinie, hvor det hele passerer. Déjà vu. Og så en lille smule lykkelig.
For selvom jeg elsker bare tanken om at ændre tid. At kunne. At have magt. Så er det også bare en smule rart. Rart og dejligt, når tingene kører.

Kører galt. Det kan være ligemeget.

Vognen går i stå, eller bliver standset. Eller går i stykker. Det virkede ikke - som det skulle. Passagererne går ud. Godt jeg ikke var med. Godt jeg bare så på. Det var et syn.

Han sætter ord

Men ord er ikke nok. Alligevel - stræber efter flere. Og efter mere. For mere end ord, var alt jeg fik.

Den der aften. Jeg var der, du var der, og dig.. Inde i mit hoved. Og tæt på mit hjerte.

Jeg var ked, du var vred, du var sur. To mod en er ikke let. To mod en, en finger på pulsen og en anden i halsen. Alt imod en, og meget imøde. Godt og ondt. Det der "lidt af hvert", fyldte en del den aften.

Jeg afskæres for verden, for det jeg har gjort dig. Jeg møder det nye. Og gamle ansigter. Det var alligevel også lidt meget.. Med jer mod mig, nu jeg havde en finger i halsen og en på pulsen. Og "gyldne" dråber i blodet.

Men når hjertet er tomt, kan resten jo fyldes. Og fyldt det var jeg. Grådig er jeg? ikke. Givende. Tak Lis.

Dimensionalt ego, gør i mig til. Verden er i mig.

Der stod han, jeg og ham. Vi. Med tomt hjerte. Man må jo give for at modtage. Du tog en del, og du gav. Fik jeg igen, både ja og nej.

Drengen gik ud i natten. Med bankende puls og tarme i halsen. Var det mig?

Diskussion i spejlrefleks

Det er lidet rodet. Udenom mig. Inden i. Deroppe er der tomt - i forhold til. For lidt til, skal der til. Skal der til? Og lidt mere. Igen. bare for at leve.

Ærlig er jeg når jeg siger; at leve for dig. Det keder mig.

Ikke.

Nu vil jeg blot gerne forstå. Svært er det bare, når alt i mit hoved er orden. Og ord.

Salt eller peber? Offer din lever.