Med mere

Det hele er jo vendt rundt på gulvet. Så hvorfor falder det ikke fra hinanden?


Nu troede jeg egentlig jeg var der. Men der er jo stadig lang vej endnu. Andet ville også være kedeligt.. Inden ferien er omme har jeg bestemt mig for om jeg vil blive ved med at gå baglæns, eller om jeg vil komme til ende.

Godt så. Så er det ude af hovedet resten af dagen.

Overfladiske og flødige følelser

Overfladiske og flødige følelser. Det virkede det til at være for en kort stund.

Giv mig vinteren tilbage, den var sgu god. Dengang sagde det hele mig noget mere. Igår frøs jeg, men i sommerens forræd. Jeg blev måske snydt. Snyder jeg mig selv? For et kort øjeblik virkede det hele dybt ligegyldigt. Ligemeget. På en hverken god eller dårlig måde, det var bare ligemeget. For en kort stund. Et par timer måske?

Jeg virkede glad, for de mest dominerende følelser var måske ikke gode som sådan førhen. Hvad ved jeg. Jeg er lidt forvirret - men det er ikke skidt, bare ligemeget.

Er det her den anden side?



Igår vidste jeg det, for et kort sekund! Ja, det gjorde jeg vidst. Modbevis eller bevis det. I dag. Imorgen måske? Imorgen ja.



Den lyse idé gik ud med det samme, og det gjorde vi også påny.

Og det er irelatvant hvor dårlige billederne er. :)

Hvor er det?

Hvor er det? Væk? Virkelig. Nej. forhåbentlig ikke.

Det virker bare så fandens fjernt lige nu. Følelsen. Dig.


Jeg sidder ofte.. Nej dagligt, med fristelsen til at tage det næste tog hen til dig. Men det kunne du jo også denne gang.

Næste gang bloggen bliver hærget, skal det være af good vibes.

At glemme

At glemme nutiden, og dog leve i nuet - eller et fortidigt nu. En fornemmelse af nu, der var kommet videre, eller var det sluppet væk?

Jeg fandt det igen igår.

Jeg fandt faktisk dem alle.

Alle dem jeg havde savnet.

Music Playlist at MixPod.com

Hvilket nu at leve i.

Jeg længes

Efter hvad ved jeg ikke. Noget. Noget der har med dig at gøre. Tror jeg da i hvert fald..

Jeg kan ikke helt overskue det, og jeg kan vel heller ikke forlange af mig selv, at kunne forklare det her i ord.

Men jeg længes, og det har i hvert fald noget med dig at gøre, eller bare tanken.

Giv mig det der, du ved hvad. Du gav det engang, og jeg forstår ikke hvorfor det stoppede. Måske er det nu jeg udnytter den alt for klamme og opbrugte sætning "Mon det bare er mig?", "Eller er det min.. Fejl?" - Eller er jeg bare et mere egocentreret menneske end hvad jeg selv kan se. Eller nogen anden.

Jeg længes. Efter en følelse, en bekræftelse, mere kan jeg ikke selv gennemskue, hvorvidt den er fra mig selv, eller fra dig. Bekræftelsen. Jeg længes efter dig og mig, på en bakke, med vores sted bag os, og den forgående himmel, der blot forsvinder ind til større, dit ansigt.

Det her virker, hvis altså det er til forståelse, meget unødvendigt. Men det er 'pointen' ikke. Jeg længes. Og jeg må til at droppe at skrive alle de indlæg om dig. I det mindste er jeg forberedt på at en reaktion nok ikke er det jeg skal gå efter. MEN. Det er dog ude nu. Jeg er tømt. For en stund?



Om lidt længes jeg nok igen..