Everybody gets a second chance

Hvis der er nogen derude der læser min blog, eller bare det her indlæg, vil jeg gerne forberede læseren på, at indholdet bliver li wack.

Kender i det, at man får en så spontan tanke, at man kan ikke andet end, bare at lade sig gribe af den, i håb om at man kan nå at få den skrevet ned? Det gør i nok, eller du. Det skulle værdfald undre mig hvis jeg var den eneste.

Året er snart omme, og selvom jeg har lyst til at skrive de mest mærkelige tanker ned om i år, tror jeg nu alligevel jeg venter til lidt senere, året er jo heller ikke omme endnu, og jeg håber da også på jeg kan få skrevet et par ekstra blogge inden, selvom det nok bliver på for kort tid.

Jeg har fået mange nye idéer i løbet af december. En af dem er at videoblogge. Eller lave en video dagbog, over et år, eller bare til i sommer. Også så mange andre spontane tanker og indfald, som sjovt nok også er væk lige nu. Men det kommer nok, jeg får sikkert også min second chance, den her gang.

We danced together

Så nærmer vinterferien sig endelig, og den alvorlige attitude er efterhånden forsvunget. De sidste par morgener er startet op med en gang d&b, og en livsglæde jeg længe har savnet.

Imorgen tager jeg turen til Århus, smilets by. Og derfra vil jeg så skyde ferien igang med shopping sammen med Camilla, ulala. Også er det noget med at vi skal ud på gulvet om aftenen, og nyde noget Supertroels, When Saints Go Machines og Mike Sheridan. Yay, som om jeg ikke også har ventet længe nok på en ordenlig koncert.

Livet skal nydes, og det skal fandme være mens man har det.

The Rakes - We Danced Together (Sebastian Remix)

Indse:

Jeg har længe siddet fast et sted i mit liv, hvor jeg har dagdrømt om engang, om en sommer af fryd, og de følelser der stadig hænger fast i mig fra dengang. Men måske har de følelser hængt fast i mig længe nok nu, og formet mig på de punkter de burde.

Du giver mig et velkendt tilbageblik i min (lykkelige) fortid. Derved er det efterhånden gået op for mig at hvor jeg var, og hvad jeg har oplevet, ikke gør mig lykkelig, hvor jeg er nu.

Det er på tide at tænke i helt nye baner, Alex! (:

Frem og tilbage

Så er det imorgen. Som et lille barn har jeg altid dyrket det med fødselsdage. Eller i hvert fald min egen. Det er lidt ligesom en reminder om hvor man er, hvor man har været, og hvor man er på vej hen.
Om et halvt år ser jeg højst sandsynligt aldrig min klasse igen, efterskolen kalder, og jeg er så endt med at blive skrevet op. Det er skønt uden tvivl, jeg er selv overbevidst om at det er det helt rigtige for mig, selvom jeg selvfølgelig kommer til at savne en stor del af klassen.

Det er lidt sjovt, at man kan, eller jeg kan i hvert fald sætte livet så firkantet op som;
Du vælger til
Du vælger fra
Og er det ikke lidt, sådan det hele er, hvis man nu vælger at kigge lidt livsdødt på det?

I mit tilfælde vælger jeg snart mit dagligdags liv i Randers på Vestervang fra, i et sats på at det jeg leder efter er på Ungehjem. Eller i hvertfald tættere på det. Hvad end det er. (:

Det handler ikke om at tænke og planlægge sit liv som sådan, men det er sgu meget sjovt alligvel. Det handler bare om at leve det.

Erstattelse

Jeg har altid været lidt af en love-addict, ikke fordi at jeg med det mener, at jeg selv ser mig som billig, på ingen måde, der jeg vil hen med det er at, det nærmest føles som om noget mangler hvergang man ikke har en at crushe på, hvilket vil sige... Tit, eller for det meste.
Følelsen af 'ligegyldig' forelskelse er svær at slå, eller erstatte.

Jeg er nu kommet til et sted i mit liv igen, hvor jeg på ingen måde har lyst til at have det mindste kørende med nogen i, ja hvertfald ikke før efterskolen til sommer. Der er så mange ting jeg hellere vil nyde som det er nu, og sætte så meget tid af til som muligt.

Men nu har jeg fundet mig en afløser for forelskelse. The Cure. Mange sange og bands har fået mig til at halvryste af ren nydelse over hvor smukt det er, men når jeg hører Cure er det helt som, ja at være forelsket. I hvad er svært at sige, men jeg må vidst give mig, Robert Smith har virkelig tryllebundet mig.

Følelsen er erstattet, fuldt ud endda.