Jeg har altid været lidt af en love-addict, ikke fordi at jeg med det mener, at jeg selv ser mig som billig, på ingen måde, der jeg vil hen med det er at, det nærmest føles som om noget mangler hvergang man ikke har en at crushe på, hvilket vil sige... Tit, eller for det meste.
Følelsen af 'ligegyldig' forelskelse er svær at slå, eller erstatte.
Jeg er nu kommet til et sted i mit liv igen, hvor jeg på ingen måde har lyst til at have det mindste kørende med nogen i, ja hvertfald ikke før efterskolen til sommer. Der er så mange ting jeg hellere vil nyde som det er nu, og sætte så meget tid af til som muligt.
Men nu har jeg fundet mig en afløser for forelskelse. The Cure. Mange sange og bands har fået mig til at halvryste af ren nydelse over hvor smukt det er, men når jeg hører Cure er det helt som, ja at være forelsket. I hvad er svært at sige, men jeg må vidst give mig, Robert Smith har virkelig tryllebundet mig.
Følelsen er erstattet, fuldt ud endda.
tirsdag den 2. december 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar