prøver

lige at skrive om det hele. Det prøver jeg.

Idag er min første hjemmeweekend efter UHE, min pause. Eller hvad man nu burde kalde et. Unge hjem er uden tvivl rigtig lækkert, men det var rart at komme væk. Jeg endte med at tage hjem et par timer, for at tage til århus igen og se Moderat med Frederik. En ret syret oplevelse. Heldigvis kan jeg kun huske den gode del - en fantastisk koncert. Til gengæld er min mobil væk, nu jeg har mest brug for den. Jeg må hellere være lidt ærlig overfor mig selv; jeg har dybe abstinenser efter at skrive med Sabrina. "I det mindste" så jeg hende igår, og selvom dét nok ikke lyder af noget, så var det stort. Jeg fik klart bare slået fast igen hvor central en rolle hun både har i mig, men også i mit liv.

Så. Nu står jeg så her - igen. Jeg skal tilbage til UHE i aften, og selvom jeg faktisk har glædet mig til det siden torsdag, så er der noget jeg hellere vil lige nu.

Livet bliver ikke meget bedre, det toppede igår.

trip

jeg kan ikke holde trip med det her længere, der sker for meget. Det er skideforvirrende, for jeg ved godt at jeg lever her, det er her jeg er. Men det føles ikke sådan - nærmere føles det faktisk som at jeg ikke er det. En del af mig er stadig derhjemme, og det hverken skal eller må give slip. Patetisk lyder det sgu, men jeg føler mig splittet i to; hvor hører jeg til?

Hvad er hjem?

Jeg vil nu alligevel prøve at indhente lidt. Der er for meget i mit hoved, og for lidt i ved, du ved. Elskede hjem.

burde man skrive videre eller slippe det der?

At spilde sin tid

Bølgerne. Bølgerne brød hinanden ned, ligesom altid. Bølgerne brød hinanden ned, som om det var – det var den evige kamp om at nå kysten, at kysse stenen og slikke klitten, for derefter at trække sig tilbage, føle sig småsølle (og teenagepinlig?) For at falde ned til slap, og højst spjætte når næste bølge sprang på moder jord. Bølgerne trak sig tilbage. Èn efter én. Eller hvor mange det nu var muligt for at komme til ad gangen.

Det kunne være hvilken som helst dag. Det var det vel også. Eller. Det ved jeg sgu da ikke. Jeg skriver stadig. Som om jeg ved hvad det handler om. Som om at du gør.

Han levede i en lejlighed, ligesom en, to, tre andre. Hvem? Hovedpersonen. Han lever, jeg mener – han ånder i sin by, i sit hjem og i ”sin kvinde”. Han stønner ved tanken om selv at bestemme. Manden vil være fri. Nu ved du snart hvad det handler om. Det tog ikke særlig lang tid. Og så svært var det heller ikke. Og pludselig blev han jeg-person.

Jeg gik ned ad gaden, vejen, ved siden af de mange mennesker og kun fremad. Længe, lige ud. Længe, lige ud. Jeg havde intet at bruge min tid på. Eller hvad man nu kaldet det. At spilde sin tid. Derfor skete det. At jeg nåede ned til enden ad det helvede, den vej, det liv. Jeg tændte for lyset, med nøglen, ved springvandet. Dér gik det op for mig at det var mørkt – før. For enden ad vejen, i og efter helvede, før livet. Vandet sprang mig i øjnene, og ja, jeg blev blændet. Lige dét er ikke svært at forstå. Lyset blev reflekteret på vandets overflade og i det. I dine tanker undrede du dig nok stadig; ”en tom metafor?”. Det tænkte jeg også. Sarkastisk var det, også i det sekund hvor vandet gik, og jeg sprang ud i livet. Lyset var der stadig.

atypisk træt

Please could you stop the noise, I'm trying to get some rest
From all the unborn chicken voices in my head

Jeg er træt. Men på en helt ny måde. Og det går ikke væk. Jeg kan ikke få lov, hverken af dig, det, jer eller mig selv.

Weeds

Jeg elsker Weeds, eller.. Især Weeds. Jeg elsker serier, men mest af alt elsker jeg Weeds - for tiden.

Jeg elsker
at smile over ingenting.
at grine over ingenting.
at græde over ingenting.
for serier er virkelig ingenting.
og dog. Det siger mig en del.




alt det der ingenting

The Holy Mountain

Fuck hvor vil jeg gerne se den film.
- Anybody, filmaften?

Det grimmeste

Danmarks grimmeste festival var alt hele tiden. Det var for meget. Det var hverken godt eller skidt. i hvert fald er kan det ikke sættes op sådan. De fire dage havde alt. Det kan man jo ikke skrive om. Der skete så meget.

Alt sagde jeg.

to <3 or not to <3 michael cera

Mine tømmermænd og selvmedlidenhed har taget over, så ingen update lige nu, Til gengæld vil jeg ret gerne se den her film og have mine billeder fra festivalen igen.

paper heart