Touching the tomatoes in the garden, and really touching them, touching the walls of the house, the materials of the curtains or a clod of earth is surely seeing them as fully as eyes can see. But it is more than seeing them, it is tunning in on them and allowing the current they hold to connect with one's own, like electricity. To put it differently, this means an end of living in front of things and a beginning of living with them. Never mind if the words sounds shocking, for this is love.
Det har altid været vigtigt for mig at kunne udtrykke mig selv på forskellige måder, til tider mere bevidst end andre.
Hver dag får jeg tiden til at gå med at tale og snakke, at skrive og nynne. Det er ikke længere så stort som det burde, og jeg tænker knap nok over det. En ting jeg dog finder lidt mere spændende at tænke over, er hvilke muligheder jeg går glip af og hvorfor.
Med passion og kærlighed har jeg lært så meget af Jacques Lusseyran, at det langt fra heller er alt der er muligt at lære. Så udenvidere at tænke mere over det, vil jeg bare nyde de redskaber jeg har mig, de ting der giver mig lyst til livet. Det er mere end rigeligt for mig, især når man tænker tilbage på en nat hvor udtryk blev givet af de dejligste hænder.
Selvom jeg nyder evnen til at kunne åbne min mund, er der ting jeg meget hellere vil bruge min tid på nu. Vi burde snakke lidt mindre og nyde lidt mere.
lørdag den 21. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar