Are you also frightended?

Det er sjovt som noget der fylder så meget, kan siges så let. På den ene eller den anden måde, som man selv styrer det. Det er lidt fristende at skrive en helt stil om det, men på den anden side gider jeg sgu egentlig ikke. Det er ikke nødvendigt.

Det er ikke til at finde ud af, hverken ord eller handling, selvom der ikke er nok af noget af det. Så meget at mene. Så lidt at sige.

Småt er godt, så jeg tror jeg vil gøre det så lidt som bare at stille et spørgsmål.

Animal Collected at The Beat Register

Lad mig føle

Noget nyt.


Jeg var inde og se Nick And Norahs Infinite playlist idag. Intet andet end amazing. Filmen er simpel som bare fanden, men den har også for mange kvaliteter til at kunne skrive ned. Selvom Kritikken omkring den har været noget hård, er den et must at se for en hver med hjerte og sjæl. Aldrig har jeg følt sådan over en film. Bare at side konstant med sommerfugle i maven. Det er lidt den samme følelse som det Cure kunne give (som også er et meget omtalt band i filmen), også alligvel ikke. Det er noget nyt. Og det var fantastisk.

Udover det udgiver Bon Iver snart ny Ep. Blood Bank. Som sagt er det Bon Iver, og derved også skønt som ind i 'himmelen'. Dog er det svært for sangene at hamle op med de gamle, men det kommer nok også. Det er utrolig hvor meget ægte der kan ligge i noget der vel i bund og grund burde være materialt. Men nej. Det her er mere. Som med Nick And Norah; Det er fantastisk.

Create a playlist at MixPod.com

World through my eyes

Det er underligt.. Eller det er jo der så meget der er, men det her så underlige på den ordenlige måde, haha.

Prøv at tænk, hvor tit vi går rundt mellem andre, og ser på hinanden som om vi bare var et andet individ. Et klamt individ. Et lækkert individ. Bare endnu et individ.

Hvad er det der gør os til noget som helst? Jeg har længe gået rundt ubevidst, og følt at mig og min krop var et, jeg udtrykte mig gennem min krop, min mund og mine øjne, for at fortælle jer, individerne, hvad jeg var.

For et par dage siden gik det dog op for mig at jeg muligvis tog fejl. Det er jo ikke fordi, at jeg ikke har været bevidst om, jeg tænkte med min hjerne, det er ikke det, men det er mere som om at jeg ser dén som mig, og ikke min krop. En krop, der højst burde have til formål at beskytte mig selv, jeg.

Man kan ikke undgå, lige meget hvad, at ens krop går i forrådnelse, den ældes, og falder sammen, ligesom alt andet der når det kommer til stykket, kun er tyndt som papir. Dog er denne forrådnelse af livet og dets gang intet mindre end smuk, men den er ikke del af os som individer.